Mere end 1000 migrantarbejdere om dagen rejser fra Nepal til Golfen for at arbejde. Ofte på slavelignende vilkår. Narret af jobformidlere og løfter om gode lønninger ender de i stedet med at betale af på den gæld, de har fået på udgifter til pas og billet.
Radiobølgerne breder sig
"Vi prøver at forebygge disse sager gennem oplysning", siger Bijaya Rai Shrestha - Pourakhi's stifter og leder gennem de sidste to et halvt år. "Vi har nu 109 lytte-klubber i Nepal". Deres lyttere mødes og giver deres viden videre lokalt.
Når skaden alligevel er sket, prøver Pourakhi at hjælpe. Når de får en opringning fra en desperat tjenestepige et sted i Golfen, et bekymret familiemedlem i Nepal, eller en af Nepals ambassader, så rykker de ud.
Lederen af Pourakis krisemodtagelse i Katmandu taler arabisk og ringer dårlige arbejdsgivere op og giver dem tørt på. Hjælper det ikke, råder de migranten til at flygte til den nepalesiske ambassade, hvorfra Pourakhi hjælper dem hjem.
Om samarbejdet
ACT Alliancen omfatter i Nepal foruden Folkekirkens Nødhjælp også ICCO fra Holland og Kirkens Nødhjælp fra Norge, samt FinnChurchAid fra Finland og LWF Nepal. De fire første deler kontor på Folkekirkens Nødhjælps adresse i Lalitpur bydelen i Kathmandu.
Regeringen må tage ansvar
"Vores regering er kun optaget af de penge, migranterne sender hjem", siger Bijaya. "De skulle gøre mere for deres egne borgere". Derfor løber Pouraki politikerne på dørene.
"Vores stærke lobby er medvirkende til at vi nu har fået en ny lov om Beskæftigelse i Udlandet". Bl.a. skal der være en kvindelig arbejdsmarkeds-attaché på Nepal ambassader, hvis der arbejder mere end 1000 nepalesisk kvinder i et land.
Bijaya er selv migrations-overlever, som de kalder de kvinder, der er kommet igennem vanskelighederne. Efter 2 år som udokumenteret migrant i Japan, blev hun smidt ud.
Men hverken hendes mand eller svigerfamilien kunne i begyndelsen forstå, at hun ville råbe op om de forfærdelige vilkår og påkalde sig negativ opmærksomhed? "Du er i alle aviserne!"
Manden blev selv medlem
Men Bijaya var stædig. Og en af hendes venner overtalte manden, som også var hjemvendt migrant: "Hvis du ikke lader hende tale, så vil mange kvinder lide. Hvis hun ikke taler for dem, har de ingen stemme".
Og det skal også forstås helt bogstaveligt: mange fra udkants-Nepal taler ikke ordentlig nepali. Så mand og svigerfamilie gav sig, og i dag er han selv medlem af Pourakhi!
Det offentlige billede af hjemvendte migrant-arbejdere er ellers meget dårligt. Forældre eller ægtemand vil godt sende kvinderne af sted og tage imod pengene. Men kommer de tomhændede hjem, slår de ofte hånden af dem: "Du har ligget i med muslimerne – du er ikke ren", lyder anklagen.
De fattige flytter sig længst
Det er en misforståelse at tro, at de migranter, der tager til Golfen, er de bedrestillede. "Tværtimod", siger Bijaya. "Det er oftest de fattigste fra de mest fjerntliggende udkantsområder, som de uofficielle jobformidlere opsøger og narrer af sted til Golfen".
"Kvinderne fra de lavtliggende egne ned mod Indien véd mere, og kan nøjes med at krydse den åbne grænse til Indien fra sæson til sæson".
Om Pourakhi
Pourakhi arbejder med at forebygge u-informeret job-migration gennem oplysning via radioen i Nepal. De hjælper også ofre for dårlige arbejdsgivere i Golf-landene med at slippe væk og hjem til Nepal. Her står de parate med et midlertidigt krisehjem, juridisk og praktisk rådgivning, samt hjælp til omskoling og evt. genoptagelse af familiekontakt.
Organisationen driver også lobby for bedre love og regler for migrantarbejderne – i Nepal og regionalt i Asien og Golfen via Asiens Migrations Forum. Blandt andet for at få ratificeret ILOs længe ventede, nye konvention nr. 189 fra 2011 om 'Tjenestepiger og migrant-arbejdere i husstanden'. Nepal og et par Golf-lande overvejer, men skal presses.
'Pourakhi' er nepalesisk og betyder 'hårdt-arbejdende'.
Dolmas historie
Nu kommer Dolma ud på balkonen i det skarpe sollys. Hun vil gerne fortælle sin historie om 2 år i skyggen. Og den kommer på et gebrokkent engelsk:
Hendes far og mor er ludfattige, så hun lånte 1.260 kroner til mellemmandens udgifter. Som denne så også fik betalt af den libaneser, hun endte hos. God forretning. I alt oparbejdede hun en gæld på ca. 3.000 kroner med andre udgifter til pas, bagage m.m.
Det tog hende et halvt år at betale tilbage. Så kunne hun sende ca. 250 kroner hjem om måneden til sin far og mor og tre mindre søskende.
Miserable forhold
På spørgsmålet om, hvordan hun blev behandlet, slår hun over i nepali! "De skældte og smældte!" Hun skulle holde sig indendørs. Hænder og fødder blev skadede af altid at være i vaske-vand. Hun sov i køkkenet og havde kun et sæt tøj at arbejde i – og et sæt nattøj og et par sandaler.
Hvis familien gik ud at spise søndag, måtte hun ikke røre andet end te og et stykke brød. Eneste kontakt hjem var en 2 minutters telefonsamtale, som hun fik lov til hver 2.-3. måned. "Det var så svært, og jeg var så bekymret hele tiden".
Frænde er frænde værst
Hun kom tilbage til Katmandu i aftes. Her har hun ingen familie, eller bekendte. Sådan er det for mange, så lyssky taxa-chauffører lokker mange af de hjemvendte med til et hotel, hvor vært og chauffør blanker dem af, tager passet og tvinger dem til prostitution.
Men Dolma løb ind i Pourakhis medarbejder i lufthavnen. "og jeg havde tilfældigvis hørt om Pourakhi i radioen inden jeg tog afsted, så hende havde jeg tillid til – og jeg tog med herhen".
Sikker migration
Bijaya understreger, at migration er en gyldig måde at håndtere den fattigdom på, som kvinderne kæmper med. "Men det skal være et oplyst valg og på et reguleret arbejdsmarked – med rettigheder".
Folkekirkens Nødhjælp som del af ACT Alliancen i Nepal deler det synspunkt og støtter Pourakhis vigtige arbejde under et regionalt program for 'Sikker Migration'.