| En uddannelse er med til at sikre fremtiden - uanset om de nuværende forhold ser mørke ud. |
Når solen står op bag bjerget, løber drenge i lange, hvide skjorter, de såkaldte ’jellaba’, gennem Nertitis gader med støvet hvirvlende om fødderne.
Deres muntre snakken bryder gadernes stilhed, hvor man normalt færdes på æsel eller til fods. Drengene skynder sig for at nå i skole til tiden. De, der nåede ind i skolegården, men kom for sent til morgensamlingen, prøver at smutte forbi læreren ved porten.
”Jeg vil lære noget, så jeg kan hjælpe med at udvikle mit land og hjælpe min mor og min landsby ved at få et job,” siger 15-årige Abaker, som er elev på skolen.
Ligesom alle drengene i ’Northern Camp’ skolen bor Abaker i en lejr for internt fordrevne. Han er en ud af flere end 30.000 mennesker fordelt på to lejre i byen Nertiti, som ligger ved foden af Jebel Marra bjergene i Vest Darfur.
”Efter konflikten brød ud i 2003 og landsbyerne blev brændt ned af bevæbnede militser, flygtede befolkningen til Nertiti i håb om at det var mere sikkert at være i byen,” forklarer skoleinspektøren.
Billig skolegang
Skolen blev etableret for tre år siden af Folkekirkens Nødhjælps lokale samarbejdspartner Sudan Social Development Organisation, SUDO.
De eksisterende skoler ikke havde plads til de mange nye elever fra flygtningelejrene. De internt fordrevne havde ingen muligheder for at betale for privatskole til deres børn, da de har mistet alt undre flugten.
I ’Northern Camp’ skolen betaler man en tredjedel af, hvad det koster at gå i en offentlig skole. Bøger og andet undervisningsmateriale er gratis for lærere og elever.
| Kan man lave noget, kan man også tjene lidt - og det er bedre end at leve af almisser hele livet. |
Undervisning af voksne
Oprindeligt gik der både piger og drenge i skolen, men da der var så mange elever, oprettede en international hjælpeorganisation en skole for piger.
”Hvis skolen ikke var her, og børnene ikke får lært noget, ville de simpelthen være ofre i konflikten,” siger skoleinspektøren.
I Nertiti har SUDO også oprettet et center med forsamlingshus og en sundhedsklinik med gratis lægehjælp og medicin. I forsamlingshuset er der en række tilbud om undervisning for voksne.
I centeret er der også indkomstskabende aktiviteter, og en gruppe mænd er ved at lære skomageri. En af dem, Ousman, siger:
”Dette center er godt for os. Nu kan vi arbejde og tjene lidt ved at sælge sko.”
Oprørernes højborg
Nertiti ligger mod sydvest ved foden af Jebel Marra bjerget, som er under kommando af en af de største fraktioner af oprørsgruppen Sudan Liberation Army, SLA, og er måske det mest strategiske sted i hele Darfur. Samtidig med at området er svært tilgængeligt, er det her Darfurs mest frugtbare landbrugsjord er.
Oprørsgrupperne befinder sig bare 2-3 kilometer oppe på bjergsiden, så der er etableret en stor militærbase neden for byen, store politistyrker samt en lejr med soldater fra den Afrikanske Union, AU. AU soldaterne patruljerer ikke rundt om lejrene, men det gør soldaterne fra regeringshæren i Sudan derimod, alligevel føler de fordrevne sig ikke sikre.
”Vi går ikke ud efter solnedgang, ikke engang for at besøge en nabo. Hvis vi går ud, risikerer vi at blive gennembanket og røvet. Det er almindeligt,” siger Hawa, en kvinde i SUDOs center.
”Vi kan ikke gå udenfor på grund af alle de bevæbnede militser. Vi hører skyderi hver dag,” siger Yusef, som ikke har været uden for Nertiti i tre år.
Usikker nødhjælp
I skyggen af Jebel Marra bjerget fortæller flygtningene, at fordi de kommer fra et område, der kontrolleres af SLA, behandles de også som oprørere.
”Kun nødhjælpsorganisationerne kan give os tryghed. Vi stoler på dem; de sørger for mad, vand, sundhedstjeneste og køkkenudstyr. De har givet os alt, ” siger en anden kvinde.
Men på grund af de bevæbnede militser i området mod øst, har FN erklæret vejen fra Nertiti til Zalingei for ”forbudt område”. FN anbefaler militæreskorte, hvis man skal bruge vejen.
SUDOs nærmeste kontor ligger i Zalingei, så leveringen af nødhjælp til Nertiti kan når som helst blive indstillet på grund af sikkerhedssituationen.
”Uden hjælpeorganisationerne og uden SUDOs center her, kunne vi intet gøre. Vi ville bare lide,” fastslår Hawa.
Charlotte Brudenell, ACT/Caritas reporter
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Darfur siden 2004 igennem ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp og Caritas.
