Verdens lande er enige om, at der skal findes 100 milliarder dollar (cirka 583 milliarder kroner) - hvert år - fra 2020. Pengene skal bruges i udviklingslandene til bl.a. klimatilpasning og reduktion af CO2-udslip.
Men det store spørgsmål er fortsat, hvem skal betale?
De rige lande – herunder også EU-landene - mener, at en stor del af pengene skal komme fra erhvervslivet som private investeringer i udviklingslandene. Men private investeringer kommer for størstepartens vedkommende slet ikke de fattigste udviklingslande til gode.
Det viser en analyse, som Folkekirkens Nødhjælp har lavet op til de aktuelle klimaforhandlinger i Bonn.
Læs analysen
Få investeringer i de fattigste lande
”Det er kun ganske få penge, som investeres fra det private erhvervslivs side i de fattigste lande, fordi det er lande med små markeder, mangel på kapital, uddannelse og infrastruktur. De private investeringer skal give profit, og erhvervslivet investerer derfor der, hvor mulighederne for profit er størst. Det vil sige typisk i Kina, Brasilien og i andre store mellemindkomstlande.”
Sådan siger Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver Matthias Söderberg, der har været med til at lave analysen.
Læs også Matthias Söderbergs indlæg i det engelsksprogede HOTSPOT NEWSLETTER Nº 64
”Hvis man skal tiltrække private penge til klimainvesteringer i fattige lande, og således gøre dem til en del af de 100 millarder dollars, som er aftalt, at man skal finde til klima-investeringer, så skal der skabes incitamenter hertil, f.eks. i gennem nye offentligt-private samarbejdsformer,” siger Matthias Söderberg, der blogger fra de aktuelle klimaforhandlinger i Bonn på U-landsnyt.