|
|
Folk havde set krisen komme - men den midler-tidige regering havde travlt med at konsolidere sig selv, fortalte journalist Vibeke Sperling. |
Journalist Vibeke Sperling var i det sydlige Kirgistan få dage efter optøjerne.
Her besøgte hun nogle af de usbekiske boligkvarterer og landsbyer, hvor beboerne havde barrikaderet sig, da optøjerne begyndte.
Stemningen af fortvivlelse og angst var massiv. Vibeke Sperling mødte mennesker, der havde fået skåret ører og næser af men som ikke turde forlade kvarteret for at komme på hospitalet.
”Ødelæggelserne er værre end i krig. Jeg så fx ingen udbrændte køleskabe i ruinerne – alt var blevet røvet på forhånd”, fortæller Vibeke Sperling.
Ødelæggelserne var foregået helt systematisk.
Først sparkede bøller dørene ind og drev beboerne ud med skudsalver.
Så kom der biler, og husene blev tømt, og til sidst blev husene stukket i brand med molotovcocktails og flammekastere.
Akut hjælp
|
| At købe nødhjælpen lokalt sikrer hurtig og billig hjælp, fortalte katastrofechef Lisa Henry. Foto: Helle B. Bavnhøj |
Katastrofechef Lisa Henry fortalte om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp og partnerne i ACT Alliance i kraft af gode, lokale samarbejdspartnere hurtigt kunne rykke ud med hjælp.
En lokal landbrugs-partner meldte hurtigt ind, hvor mange fødevarer, de kunne levere – og andre partnere med små varevogne kørte ud med varerne, så snart der var relativ sikkerhed i de værst ramte områder.
-
Først skal de ca. 400.000 flygtninge have mad, vand og tag over hovedet
-
Så skal både børn og voksne have krisehjælp
-
Sidst, men ikke mindst skal tilliden genopbygges.
Folkekirkens Nødhjælp har erfaring med forsoningsarbejde fra Balkan-krigen.
Vilde rygter og beskyldninger
|
| Valget forløb fredeligt, fordi en skræmt befolkning nu mobiliserer alle positive kræfter og vælger det sikre, mente Tatiana Kotova via Skype Foto: Helle B. Bavnhøj |
Forsoning er der brug for.
Begge sider beskylder hinanden for at have startet optøjerne og for at have udført de grusomste handlinger.
Usbekerne hævder, at alle de døde i lighusene er usbekere – kirgiserne, at de er kirgisere. Selv uddannede mennesker vælger de lette svar og fører historierne videre.
Vibeke Sperling fik mulighed for at interviewe den nyvalgte præsident Rosa Otunbajeva og blev rystet over at høre Otunbajeva tale om ’den usbekiske diaspora’. Det usbekiske mindretal har levet i Kirgistan i århundreder.
”Rosa Otunbajeva hævdede ligefrem, at det var den midlertidige regerings afslag på usbekernes krav om at få usbekisk anerkendt som officielt sprog på lige fod med kirgisisk, der udløste kampene,” fortalte Vibeke Sperling.
Hvem begyndte?
Mange medier har diagnosticeret optøjerne som en etnisk konflikt.
Nogle rygter vil vide, at den afsatte præsident Bakiyevs søn betalte lokale bøller for at starte optøjerne – andre at Usbekistan ville bruge optøjerne til en invasion i Kirgistan.
Tatiana Kotova, Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Kirgistan, afviste pure, at konflikten blot er etnisk.
"Fattigdom er konfliktens dybeste årsag – kombineret med økonomisk fordeling, undertrykkelse, kamp om naturressourcer og søgen efter national identitet. At forsimple årsagerne til et spørgsmål om etnicitet er farligt", mente Tatiana Kotova.
Krav om uvildig undersøgelse
| Læs ACT's motivering |
|---|
| |
"Den midlertidige regering er forvirret og ved ikke, hvad den skal stille op. Den taler om en masse gode initiativer, men der sker ikke noget," mente Tatiana Kotova.
Imens er både grupper og organisationer begyndt at distribuere videoer og historier, som skal bevise, at ’de andre’ stod bag grusomhederne.
”Der skal ryddes om i de mange rygter, der florerer, og der skal skabes klarhed over, hvad der skete. Ellers er forsoning umulig,” sagde Tatiana Kotova.
Den midlertidige regerings største svigt er, at den ikke går op mod alle de falske rygter, fastslog Vibeke Sperling.
ACT Alliance i Centralasien har opfordret det internationale samfund til hurtigst muligt at forestå en uvildig undersøgelse af hændelsesforløbet.
Folkeafstemning i en flygtningekatastrofe
På trods af de værste forventninger forløb folkeafstemningen d. 27. juni fredeligt.
Uventet mange flygtninge var vendt hjem til deres udbrændte huse og landsbyer for at stemme. De havde fået at vide, at medmindre de vendte hjem og stemte, ville de ikke få hjælp til genopbygning af deres huse.
”Det virker kynisk, men valget forløb jo uventet godt, og nu har Rosa Otunbajeva og den midlertidige regering fået deres mandat. Men konflikten er ikke løst!” konstaterer Vibeke Sperling.