sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hvad kom der ud af konferencen i Phnom Phen?
Print
Minerydningschef Richard MacCormac reflekterer over den netop afsluttede konference om minerydning i Pnom Phen, Cambodja.
09.12.2011
Det går den rigtige vej, men dampen skal holdes oppe, siger Richard MacCormac.

Det 11. møde for deltagende stater i Minerydningstraktaten fra 1997 blev afholdt i Cambodia i slutningen af november. Folkekirkens Nødhjælp var med som medlem af den internationale kampagne for udryddelse af landminer (ICBL). Bevægelsen, der førte til minerydningsaftalen i 1997, startede i Cambodia for 20 år siden, og med Cambodia i værtsrollen for årets konference er det passende at overveje, hvad der er opnået. Traktaten er nu 14 år gammel. Hvilke fremskridt har den gjort?

Takket være traktaten er der globalt langt færre ofre. I Cambodia, et af de værst ramte lande, var der 30.913 mineulykker (inkl. andre eksplosive krigsefterladenskaber) i 80'erne. I 90'erne, efter bevægelsens start, faldt tallet til 26.214. Fra år 2000 og til i dag har der været 6.831. Det går den rigtige vej.

Men sidste år alene var der stadig 286; der skal gøres mere.

Nøglelande mangler

Antallet af lande, der støtter traktaten, stiger. Den omfatter nu 80% af klodens nationer. Sydsudan, det seneste medlem, meldte sig ind i år. For hvert nyt medlem, der deltager, kommer målet om en verden uden miner nærmere. Andre kommer til i fremtiden: Finland fortalte fx på konferencen, at de påtænker at melde sig ind 'snarest muligt'. 

Men nøglestater som USA, Rusland og Kina holder sig uden for traktaten. Succes'en afhænger også af dem. Her skal der gøres mere.

Brugen af landminer er blevet kaldt skammelig og fører til et internationalt ramaskrig. For de fleste lande er det nu utænkeligt at anvende dem, handle med dem eller oplagre dem. Produktionen af dem er næsten ophørt. Der findes ingen beviser på lande inden for traktaten, der har brudt deres løfte om ikke at bruge dem.

Men sidste år brugte både Israel, Syrien, Gadaffis Libyen og Burma dem. Der er også mere, der skal gøres her.

Vi støtter Minerydningstraktaten. Den har reddet utallige liv og forhindret ubeskrivelige lidelser. Dens mål – at verden slipper af med landminer – kommer hele tiden nærmere.

Det er nu, dampen skal holdes oppe for at gøre arbejdet færdigt, for at nå målet. Og det er lige præcis, hvad Folkekirkens Nødhjælp vil arbejde for.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne