sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hurtig hjælp til congolesiske flygtninge
Print
Antallet af brutale overfald mod uskyldige civile, myrderier og kidnapninger stiger og stiger i den konfliktprægede Nord Kivu-region i DR Congo, og tusinder er på flugt. ACT Alliance er klar til at modtage de mange flygtninge i nabolandet Uganda.
08.08.2012 af Tobias Moe
© James Akena/REUTERS
Fordrevne familier venter på madrationer i Kigati-lejren ved byen Goma i det nordøstlige Congo.

”Lokale kilder fortæller os, at situationen er langt værre end normalt. Og det er vel at mærke i et område, hvor barren for gru og rædsler i forvejen er meget høj, så det siger ikke så lidt”, siger katastrofekoordinator i Folkekirkens Nødhjælp Christer Lænkholm om situationen i det nordlige Congo, der udvikler sig til det værre dag for dag.

Konflikten mellem den lokale oprørsgruppe M23, der kæmper for selvstændiggørelse, og congolesiske regeringstropper har hærget Nord Kivu-regionen siden april, med voldsomme overgreb mod civilbefolkningen til følge.

Flere end en halv million mennesker er fordrevet internt, mens 54.000 er flygtet over grænserne til Uganda og Rwanda, hvor de nu modtages i flygtningelejre.

Mere vand og bedre hygiejne

I Uganda er regeringen i forvejen hårdt presset af stigende flygtningestrømme, og forholdene i flygtningelejren Rvamwanja, hvor de fleste congolesere tager til, er slet ikke tilstrækkelige til at dække behovet. Flygtningene må klare sig med mindre end 5 liter vand om dagen per person, og der er meget dårlige hygiejneforhold. Folkekirkens Nødhjælp og vores partnere i ACT Alliance er i gang med hurtigt at forbedret forholdene:

”Der arbejdes på højtryk med at skabe skabe bedre og hurtigere adgang til vand, og der er uddelt værktøj til at udgrave hygiejnesikre latriner, som flygtninge er begyndt at arbejde på,” siger katastrofekoordinator Christer Lænkholm. Folkekirkens Nødhjælp støtter med 500.000 kroner.


Artikler ud fra emne