For 25 år siden oplevede verden det første tilfælde af hiv. I dag er over 40 millioner mennesker smittet med sygdommen, som ødelægger alt udvikling i u-landene.
Det er på denne baggrund, at kampagnen Humor mod Aids stikker hovedet frem den 1. april.
Sammen med Danmarks bedste komikere og et hav af frivillige sætter Folkekirkens Nødhjælp, IBIS og AIDS-Fondet katastrofen på dagsordenen.
18 danske byer har allerede meldt sig på banen med arrangementer, hvor der vil være mulighed for at støtte Humor mod Aids ved at købe en rød næse – og få et billigt grin samtidigt.
| |
| WEB-FILM: Humor mod aids - det hjælper at grine, siger de hivsmittede zambianske børn på denne lille film. Har du lyst til at sælge røde næser den 29 marts eller den 1. april så klik ind på www.humormodaids.dk . Her kan du også læse mere om de aidsprojekter, som Humor mod Aids støtter i Mozambique og Zambia. |
Blandt andet vil komikeren Jan Gintberg give kampen mod aids en opsang ved Christiansborg klokken 11.45.
Tyrolermusik vil klinge udover Rådhuspladsen klokken 14.
I Vejle vil gågaden blive invaderet af et larmeorkester fra 11-14.
På torvet ved Frelse Kirke i Horsens vil rock’n’roll-bandet Random Foot Prints spille op til dans klokken 12.15.
Århus Pigegarde vil markere dagen i smilets by, og de århusianske festligheder afsluttes med et brag af en fest i Pakhuset ved Studenterhus Århus.
