| Aktuel fotoudstilling |
|---|
| Se fotoudstillingen " Enkerne - stemmer fra Guatemala" på Arbejdermuseet i København frem til 31. decenber 2009. |
Det første gennembrud kom, da medlemmer af Sammenslutningen af Vidner, AJR, endeligt fik adgang til militære nøgledokumenter, der fortæller om militærets strategier og fremfærd i bl.a. Quiché-provinsen.
I marts dukkede en kopi på 180 sider op af den såkaldte Sofia-plan, efter at AJR og flere menneskerettighedsorganisationer har presset på i årevis for at få adgang til dokumenter, som militæret og forsvarsministeriet enten forsøger at hemmeligholde eller fortæller ”er bortkommet”.
”Endeligt langt om længe er låsen til retsopgøret blevet brudt op. Det er historisk, at hæren er blevet tvunget til at aflevere disse bevis akter. Det er en stiltiende accept af det ansvar, militæret har,” sagde Mario Minera, direktør for CALDH (Center for Human Rights Legal Action), hvis arbejde Folkekirkens Nødhjælp støtter.
Afsender ubekendt – men afslørende dokumenter
Kopien af Sofia-planen havnede pludseligt i præsident Álvaro Coloms kontor – afsenderen var ubekendt, men det var kendt, at forsvarsministeriet og militæret i længere tid har forsøgt at hemmeligholde en række dokumenter.
Det foregår bl.a. ved at forsvarsministeriet via det komplicerede retssystem bliver ved med at appellere eller anke afgørelser omkring offentliggørelse af militære dokumenter.
| CALD |
|---|
| CALDH arbejder på det juridiske plan med at få retssager gennem det guatemalanske retssystem og via den interamerikanske menneskerettighedsdomstol. CALDH støtter AJR i forhold til fortalerarbejde og det organisatoriske og udannelsesmæssige. |
Sofia-planen, hvis ægthed nu undersøges af bl.a. ombudsmandskontoret for menneskerettigheder, sætter bl.a. navne på de øverstkommanderende i Ixil-området, som var direkte ansvarlig for de massakrer, der fandt sted i starten af 1980’erne mod civilbefolkningen i den såkaldte ixil-trekant i Quiché-provinsen.
“Fremkosten af Sofia-planen gør det muligt for guatemalanerne at lære sandheden at kende, at genopdage vores historiske hukommelse og finde garantier for, at historien ikke vil gentage sig,” hed det i en udtalelse fra AJR, da Sofia-planen dukkede op.
Militærets massakrer i Ixil-trekanten
De tre landsbyer Nebaj, Cotzal og Chajul danner på grund af deres geografiske beliggenhed i Quiché-provinsen tilsammen Ixil-trekanten.
I starten af 1980’erne satte militæret ind i Ixil-trekanten ind med sin ”Plan Sofia” for at nedkæmpe oprørsbevægelsen.
Konsekvensen var, at hundredvis af civile blandt maya-ixil-befolkningen blev tortureret, myrdet og fordrevet fra deres landsbyer.
| Sandheds-kommissionens rapport |
|---|
| CEH, Sandheds-kommissionens rapport " Memory of Silence" |
Mayabefolkningen skulle straffes
I Sofia-planen formuleres militærets strategi for at få kontrol over civilbefolkningen klart.
Om ixil-befolkningen hedder det bl.a.:
”Befolkningen lever under forfærdelige forhold, og det har skabt god grobund for den kommunistiske doktrin. Jeg vil anbefale, at befolkningen afstraffes og militæret slår hårdt ned. Senere kan befolkningen så tilbydes et bedre liv.”
En klar afgørelse og dom i sag om ”forsvindinger”
Det andet gennembrud inden i kampen mod impunitet (retsløshed, red.) er en afgørelse fra forfatningsdomstolen i Guatemala om, at de ansvarlige bag det, der kaldes ”tvungne forsvindinger” kan retsforfølges.
I en sag fra landsbyen Choalatum i Chimaltenango-provinsen, hvor seks mennesker ”forsvandt” i starten af 1980’erne, efter at de var blevet tilbageholdt af en paramilitær enhed.
Den tidligere militærmand Felipe Cusanero Coj, som var anklaget for at stå bag, kan retsforfølges, afgjorde forfatningsdomstolen og har med denne afgørelse banet vej for, at andre sager om forsvindinger under borgerkrigen skal efterforskes og retsforfølges.
Cusanero blev i august ved en domstol i Chimaltenango idømt 150 års fængsel for at have stået bag de seks landsbybeboeres forsvinden.
I en juridisk vurdering siger advokaten Marcela Martino fra det uafhængige center for jura og international lov, CEJIL, at forfatningdomstolens afgørelse lægger op til, at andre forsvindinger skal efterforskes og de ansvarlige retsforfølges, hvilket også er i overensstemmelse med Den Interamerikanske Menneskerettighedsdomstols opfattelse af retslighed på området.
Dommen i august i år i sagen om de seks forsvundne i Choatalum er den første af sin art, der er fældet ved en guatemalansk domstol.
Menneskerettighedsorganisationer indledte retsprocessen i 2005 i sagen, som også udgør også en del af retsopgøret.
Mindst 45.000 guatemalanere forsvandt under borgerkrigen.
Langt de fleste menes myrdet af militæret eller politiet.