sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hønseavler med mikrolån
Print
En flok høns og et hønsehus. Det var hvad den 40-årige Chanthon fra Cambodjas Battambang provins fik ud af de 150 kroner, som hun i december lånte af en lokal lånegruppe etableret af LWF Cambodja med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp
22.04.2008
© Maia Kahlke Lorentzen

Cambodjanske kyllinger, Kompong Speu-provinsen

Hun betaler tre procent i rente om måneden. Det kan umiddelbart lyde af meget, men Chanthon er alligevel meget glad for sit mikrolån, fordi det har gjort det muligt for hende at starte sin egen lille virksomhed, der forhåbentligt meget snart kan give hende en fast indtægt.

Indtil kyllinger og æg kan sælges på det lokale marked, betaler Chanthon de ca. to kroner i ugentlige renter ved at tilbyde sin arbejdskraft til bønder i områder, der har brug for en hjælpende hånd til høsten.

Chanthon siger at hun ”håber at levestandarden for hende selv og familien bliver bedre i fremtiden, og at hun vil arbejde hårdt for at dette håb opfyldes”

Mor til seks

Chanthon er mor til seks børn og bor sammen med sin mand i det nordvestlige hjørne af Cambodja, tæt på grænsen til Thailand. Parret flyttede til området i 1998, efter at lokale Khmer Rouge soldater og den cambodjanske regering havde sluttet fred.

Inden Chanthon kunne få lov at modtage sit mikrokreditlån, skulle hun udvikle en ”forretningsplan”, som klart beskrev, hvad hun ville bruge lånet til, samt hvorledes hun ville sikre, at hele lånet blev betalt tilbage indenfor seks måneder. Derudover skulle Chanthon vise, at hun var i stand til at spare penge op.

Sparede 25 øre om ugen

I seks uger indbetalte Chanthon derfor, hvad der svarer til 25 øre om ugen til lånegruppen, inden hun fik udbetalt lånet. Det var første gang i sit liv, at Chanthon sparede penge op. Selv om hun har fået lånet udbetalt, er Chanthon fortsat med at spare ca. 25 øre om ugen.

Når det første lån er betalt tilbage i maj måned, håber Chanthon, at hun kan tage endnu et lån. Med det nye lån satser hun på at købe et par smågrise, og starte et griseopdræt ved siden af hønseholdet.

 

Det lutherske Verdensforbund, LWF Cambodia, låner kun ud til de fattigste familier, da det ofte er umuligt for disse familier at kunne stille den sikkerhed, som lokale banker eller lånehajer kræver.

Det er et krav, at alle låntagere laver en forretningsplan, der skal godkendes af den lokale lånegruppe. Derudover bliver alle undervist i basalt bogholderi samt en mere teknisk træning, der er målrettet de enkelte aktiviteter i forretningsplanen.

Alle lån skal være tilbagebetalt inden seks måneder, og der betales i hele låneperioden tre procent i rente om måneden. Siden LWF Cambodia i 2007 etablerede lånegruppen, har de lokale lånehajer også sænket deres rente fra ca. otte procent om måneden til nu fire procent.

Af Jonas Nøddekær, jno@dca.dk , landekoordinator for Asien


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne