sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hjemme hos Juri
Print
Inge Lise Johansen, Nakskov, er i disse dage i Kirgistan, som medlem af Rådet i Folkekirkens Nødhjælp. Hun har blandt andet besøgt en selvhjælpshjælpsgruppe i hovedstaden Bisjkek. Den støttes af BedsteHjælp – et projekt, som Folkekirkens Nødhjælp og Ældresagen er gået sammen om.
13.02.2008

Medlem af Folkekirkens Nødhjælps Råd Inge Lise Johansen tager afsked med Juri Mihailovic.

”Her er fattigt, tænkte jeg. Men da jeg så krystalvasen i reolen, kunne jeg godt se, at han havde kendt bedre tider”.

Juri Mihailovic, som Inge Lise Johansen besøgte, er 78 og lægger denne dag hus til mødet i selvhjælpsgruppen Håb.

Da Juri arbejdede, var han teknisk ingeniør i en mejetærsker fabrik med 12.000 ansatte. Nu er han gået på pension, fabrikken er gået fallit og han er røget ned under landets fattigdomsgrænse.

Hjælp til selvhjælp

Juris pension er på 1650 kirgisiske som om måneden – det svarer til 7,50 kr. om dagen. Men her i vintertiden, hvor det fryser 15 grader, bruger han 46 som eller 7 kroner om dagen alene på gas til opvarmning. Og så tænder han kun en time hver dag, så han lige kan holde den værste kulde ude.

Derfor er det vigtige indtægter, Juri får fra sit arbejde i selvhjælpsgruppen. Sammen med ni kvinder mødes han to til tre gange om måneden for at aftale køb af garn og stof og produktion og salg af sokker og sengetøj, som er gruppens største salgsvarer her i vintersæsonen

Kindkys og strikket rose

Spisebordet blev hevet ind i stuen og vasket af, og der kom te og kiks frem til gæsterne sammen med en udstilling af gruppens arbejder.

”Det var tydeligt, at de er stolte af deres arbejde og glade for at vise det frem” siger Inge Lise Pedersen, der under fremvisningen faldt for et flot sæt sengetøj med røde roser, som hun valgte at købe med hjem.

Der var smil, kindkys og en flot, strikket rose til afsked, da gæsterne tog afsked med Juri Mihailovic og kvinderne i selvhjælpsgruppen Håb.

”Støtten til disse grupper giver rigtig god mening”, siger Inge Lise Johansen.
”Grupperne hjælper sig selv, og mange kommer ud af den ensomhed, de er havnet i. Man kan slet ikke lade være at bakke op om deres arbejde”.


Jørgen Thomsen er Folkekirkens Nødhjælps koordinator for arbejdet i Østeuropa og Centralasien


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne