sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hjem til Sydsudan
Print
Tre år efter at fredsaftalen mellem Nord og Sydsudan er blevet underskrevet, vender flygtninge fra Sudans nabolande for alvor hjem. I Kakuma flygtningelejr i Kenya venter tusindvis af flygtninge på at komme hjem. Mød nogle af dem i videoklippene her på siden
20.10.2008 af Malene Haakansson

Tong Dut James kæmpede i krigen mellem Syd og Nordsudan, men da han blev såret blev han bragt til Kakuma lejren i Kenya, hvor han både fik en uddannelse og en familie. Den tidligere oprørssoldat er nu parat til at vende hjem til Sydsudan med sin familie.


Lugga John er 26 år gammel og er en af Sudans mange ”lost boys” (fortabte drenge red.), som ganske ung vandrede fra Sydsudan til Etiopien sammen med oprørsgruppen SPLM. Mange af drengene blev trænet som soldater i lejrene i Etiopien.

Da Etiopiens diktator Mengistu faldt, måtte drengene flygte til Kenya, hvor Kakuma lejren blev bygget til de over 20.000 drenge.

Lugga John bor alene i lejren, men det er alligevel lykkedes ham at gå i gang med en uddannelse. Han læser regnskab på universitet over internettet, men han mangler penge til at blive færdig med studiet.


Daruka Achwuk Bol flygtede til Kakuma lejren i 1992 fra krigen i Sydsudan sammen med sine brødre. Hun afsluttede 6. klasse for to år siden, men er blevet i lejren for at passe sine mindre brødre, der skulle færdiggøre 9.klasse, og hendes gamle bedstefar.
Hendes ældste brødre er taget hjem til forældrene i Sydsudan. Hun venter nu på det næste fly til hendes hjemby Panyagor i staten Jonglei i Sydsudan


Mary Guim Agai Aroup bor i flygtningelejren Kakuma i Kenya med sine børn. På grund af freden i Sydsudan er mange af hendes venner og bekendte taget hjem, men Mary tøver, for hun har ingen at vende hjem til. Hun mistede sin mand under krigen og har boet i Kakuma siden 1998.


Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Kakuma flygtningelejren siden dens oprettelse i begyndelsen af 90erne.

Kakuma-lejren blev bygget til de såkaldte ”Lost Boys” (De fortabte Drenge red.), som flygtede i tusindvis fra militsangreb i Sydsudan og vandrede til Etiopien med oprørsbevægelsen SPLM med forventningen om at komme i skole.

Undervejs blev børnene spist af vilde dyr, og flere døde af sult.

Op mod 63.000 flygtninge fra Sydsudan søgte tilflugt i Kakuma-lejren, som voksede og voksede under borgerkrigen.

Sidste år steg antallet af hjemvendte flygtninge fra lejren til 19.125 og i år er over 4000 taget hjem, oplyser Folkekirkens Nødhjælps partner Lutheran World Federation.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne