Regntiden bringer glæde til Thembe-området, men den har også sine udfordringer.
På denne tid af året, kommer der mange patienter til det nedslidte sundhedscenter i Thembe. De har feber og diarré og det er børnene, der er hårdest ramt.
I dag er Benard og Alice Majiga på klinikken med deres 9 måneder gamle søn, Bright.
“Bright fik feber for et par dage siden,” fortæller Benard, der er bonde i landsbyen Ngongondole i Mulanje.
Desværre er der ikke meget, som personalet på sundhedsklinikken i Thembe kan gøre for familien Mijaga og andre indbyggere i området.
Klinikken er lille og umoderne, og der er ikke mulighed for at indlægge syge børn.
En stor hjælp for befolkningen
Men med det kommende Bilkaprojekt, vil situationen ændre sig fuldstændigt i Thembe området.
Bilkas medarbejdere, leverandører og kunder samler i øjeblikket ind til fire sundhedscentre i Malawi.
Projektet går ud på at genopføre og renovere fire eksisterende centre i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp.
I Thembe betyder det, at der nu skal bygges en ny fødeafdeling og en overvågningsafdeling til børn.
Benard og Alice kan ikke skjule deres glæde, da de får at vide, at centret i Thembe nu bliver moderniseret.
“Somme tider har vi været tvunget til at tage vores syge børn med hjem, så det nye projekt bliver en stor hjælp for befolkningen her,” siger en tydeligt glad Alice.
Varmen giver børnene udslæt
Klokken er kun 8 om morgenen, men solen står allerede højt på himlen. Tre mødre dukker op i modtagelsen for at få deres børn undersøgt for udslæt.
Én af dem er Esse Sambo. Hendes 2-årige søn, Joe, har udslæt over hele kroppen. Esse troede, det var varmen, og hun håbede, at udslættet ville forsvinde, når temperaturen faldt.
Men efter tre dage er Joes krop stadig dækket af et kløende udslæt, og Esse er bekymret over drengens dårlige tilstand.
Jeg tog herhen, så personalet kunne se på ham,” fortæller Esse.
Som familien Mijaga bliver Esse glædeligt overrasket, da hun hører om de nye planer for sundhedscentret.
”Vi er taknemmelige over, at der er mennesker i verden, der bekymrer sig om de fattige her i Malawi. Jeg ønsker det bedste for alle dem, der står bag dette projekt.” siger Esse.
Vi er taknemmelige over, at der er mennesker i verden, der bekymrer sig om de fattige her i Malawi. Jeg ønsker det bedste for alle dem, der står bag dette projekt.
Esse SamboAmos blev født i bushen
I modtagelsen sidder også Eliza Liston, der er mor til Amos på tre år.
”Han begyndte at hoste for nogle dage siden, og så steg hans temperatur. Han har udslæt på halsen og hænderne,” fortæller Eliza Liston.
Da hun hører om Bilkas indsamling og planerne om en ny fødeafdeling på centret i Thembe, kan Eliza først ikke tro det. Hun ser på sin søn og smiler.
”Jeg fødte Amos ude i bushen på vej til distriktshospitalet. Der var ingen til at hjælpe mig, og jeg måtte gøre det hele selv. Efter fødslen gik jeg resten af vejen. Så, at der bliver bygget en fødeafdeling her i Thembe, er gode nyheder for alle unge kvinder i vores område,” siger Eliza.
Pap i stedet for gips
Endnu en patient er dukket op i modtagelsen i Thembe.
Fire centre på vej
Når sundhedscentrene er bygget færdige, kan de tilbyde:
-
Akutte konsultationer
-
Behandling til gravide før, under og efter graviditeten
-
Rådgivning om familieplanlægning
-
Hiv tests og rådgivning
-
Overvågning af vægt og udvikling for børn under 5 år
-
Vaccinationer
-
Bedre hygiejne
Hvert sundhedscenter får mellem 20 og 40 sengepladser.
De forventes færdige senest sommeren 2012.
Joyce på 3 år græder hjerteskærende, og smerten kan læses i hendes ansigt. Joyce har brækket armen.
Hendes mor, Chrissie, har skyndt sig til Thembe Sundhedscenter, der ligger ca. 4 km fra hendes landsby, men hun bliver skuffet. Personalet har ikke mulighed for at behandle brækkede lemmer og intet udstyr, der kan lægge gips på.
Så Joyce må nøjes med en papskive med lidt gaze omkring, og så bliver familien sendt af sted igen. De må gå yderligere 15 kilometer for at komme hen til et større hospital.
Vi glæder os til at tage professionelt imod patienterne
Weston Maroti, der er administrator på Thembe Sundhedscenter, beklager situationen.
Mange børn og deres forældre må gå meget langt for at få behandling. Eller også tager de blot hjem igen.
”Der bliver nu bygget en veludstyret børneafdeling, der kan tage sig af forskellige sygdomme, og som også vil kunne behandle mindre frakturer," siger han.
"Projektet vil betyde, at personalet i langt højere grad får mulighed for at behandle patienterne professionelt. Det glæder vi os til,” fortæller han.
