sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hjælp på vej til familier i Malawi
Print
Der bliver slidt og slæbt og hamret og banket på Chiringa Health Centre, ét af de sundhedscentre i Malawi, der nu bliver renoveret med penge fra Bilkas indsamling Tænk stort - med små bidrag. Byggeriet i fuld gang.
06.02.2012 af Joseph Scott
© Joseph Scott
Det nedslidte sundhedscenter i Chiringa bliver renoveret og der bygges ny barselsafdeling.

Der er liv og hektisk aktivitet over alt ved Chiringa sundhedscenter. Kvinder kommer slæbende med sand og vand i store farvestrålende spande. Bygningsarbejderne blander cement og er i fuld gang med at støbe fundamenterne til en ny barselsafdeling og to medarbejderboliger.

Murstenene støbes på stedet

"Vi arbejder hurtigt, for vi vil gerne sikre, at vi overholder projektets deadline," siger Wilson Msadala, der er tilsynsførende for Nangaunozge Construction Company, der vandt byggeopgaven.
"Indtil videre holder vi tidsplanen," tilføjer Msadala.
"Fundamentet til barselsafdelingen og de to medarbejderboliger er lagt, nu går vi i gang med at støbe de miljøvenlige mursten, som skal bruges til væggene.”

Kvinderne har fået arbejde

Kvinder slæber sand og vand i store farvestrålende spande. De har fået arbejde som medhjælpere på byggeprojektet på Chiringa sundhedscenter.
© Joseph Scott
Kvinderne tager del i arbejdet. De glæder sig til at få bedre forhold.

Før Bilka-projektet begyndte, lå Chiringa sundhedscenter som en isoleret ø langt ude på landet i det sydlige Malawi.  Kun få patienter søgte lægehjælp på det nedslidte center. Nu summer Chiringa sundhedscenter som en bikube af aktivitet takket være Bilkas indsamling ”Tænk stort – med små bidrag.”
Mange kvinder fra området har fået arbejde som medhjælpere på projektet.

"Jeg har arbejdet på projektet i to uger nu. Jeg er glad for at tjene penge, og samtidig er jeg er glad for, at jeg bidrager til udviklingen af mit lokalområde. Jeg føler med de mødre, der i dag skal gå meget langt for at komme til det nærmeste hospital for at kunne føde under professionelle forhold,” siger Liney Kanema.

Liney Kanema er mor til seks børn. Som alle de øvrige kvinder, der arbejder på projektet, er hun fyldt med glæde over, at der nu sker en udvikling i hendes lokalområde.  Her filtrerer hun sand til fundamentet til den nye barselsafdeling.
© Joseph Scott
Liney Kanema glæder sig over sundhedsprojektet. Hun har fået arbejde som medhjælper.

Liney Kanema tjener 250 Malawi kwacha pr. dag på arbejdet. Det svarer til ni danske kroner. Kvinderne er stimlet sammen omkring Liney Kanema for at lytte til hendes fortælling. Da hun er færdig, klapper de for at tilkendegive, at Liney også udtrykker deres følelser. Kvinderne går tilbage til byggeriet, deres småsnak og latter blander sig med cementblandernes skurrende lyde.

Smil på læben

Dorothy Chidam'modzi, der er leder af Chiringa sundhedscenter, følger aktiviteterne med et stort smil på læben.

"Jeg er meget taknemmelig for, at byggeriet begyndt," siger hun med bevæget stemme.
”Projektet gavner ikke blot kvinderne, men hele lokalsamfundet her ved Chiringa. Når barselsafdelingen bliver taget i brug, vil den bidrage til at reducere antallet af mødre, der dør under fødslen her i området. Antallet er i dag meget højt, for vi har ikke tilstrækkelige faciliteter her i området,” fortæller Dorothy Chidam'modzi.

Dorothy Chidam'modzi, der er leder af Chiringa sundhedscenter, følger aktiviteterne med et stort smil på læben. Her ses hun sammen med Wilson Msadala, der er tilsynsførende på projektet.
© Joseph Scott
Leder af Chiringa sundhedscenter Dorothy Chidam'modzi sammen med Wilson Msadala, der er ansvarlig for byggeaktiviteterne.

Hun udveksler et par hilsner med byggeriets tilsynsførende og vender så tilbage til sundhedscenteret for at tage imod et par patienter, der lige er ankommet.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne