| Hizbollahs logo |
Hizbollah (Guds parti) er en shia-muslimsk militant gruppe, dannet at tilhængere af ayatollah Khomeini under den iranske revolution.
Bevægelsen kom til Libanon i 1982, samme år som Israel endnu engang trængte ind i Libanon.
Den israelske hær nåede helt op til Beirut og lagde en ring om byen. Der foregik en række massakrer og knap 500.000 mennesker blev fordrevet.
Et af Hizbollahs erklærede mål var at presse Israel og den israelskstøttede sydlibanesiske hær (SLA) ud af Libanon.
Hizbollah støtter ødelæggelsen af staten Israel og deler dette mål med andre militante islamistiske organisationer som fx det palæstinensiske Hamas.
Hizbollah ønsker at etablere en islamisk stat i Libanon på baggrund af ayatollah Khomeini og den iranske revolutions ideologi.
Hizbollah består af en
-
militant gren, som bekæmpede Israel i 80’erne, 90’erne og 2006
-
en politisk gren, repræsenteret i Libanons parlament og regering
-
social gren, som driver hospitaler, skoler, klinikker og andre sociale aktiviteter
Hizbollah nyder stor anseelse i de arabiske områder, fordi organisationen ses som den vigtigste årsag til at Israel trak sig ud af Libanon i 2000.
En række vestlige regeringer betragter Hizbollah som en terrororganisation.
