sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Henrik Libak mødte H.K.H. Prinsesse Marie
Print
Folkekirkens Nødhjælp inviterede den 29. november til et julearrangement for at takke de donorer, der i 2011 har ydet en særlig indsats. Bilkas direktør Henrik Libak deltog og fik H.K.H. Prinsesse Marie til bords.
30.11.2011
© Folkekirkens Nødhjælp

Bilka samarbejder med Folkekirkens Nødhjælp om at genopbygge og renovere fire sundhedscentre i Malawi. Samarbejdet begyndte i februar og indtil nu er der indsamlet næsten 10 millioner kroner.

Derfor var Bilkas direktør, Henrik Libak, inviteret til Folkekirkens Nødhjælps julearrangement for bidragydere, hvor han fik en hyggelig snak med H.K.H. Prinsesse Marie, der er protektor for Folkekirkens Nødhjælp.

”Det var en stor oplevelse, at få hende til bords. Jeg har ikke før været så tæt på en, der er kongelig. Men hun viste sig at være både sød og meget engageret – og ikke mindst nem at tale med,” fortæller Libak.

Ved arrangementet deltog 70 repræsentanter fra virksomheder, fonde og private bidragydere, som blev underholdt af de to rigmænd ”Poul” og ”Fritz” fra Rytteriet.

”Det var skægt. De to er både frække og morsomme og samtidig helt forfærdelige på en intelligent måde. Men de er virkelig sjove. Så alt i alt var det et fint arrangement at være med til,” fortæller Henrik Libak.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne