”Jeg ved ikke rigtigt hvordan det skete. Jeg har været handicappet siden jeg var tre år. Mine ben fungerer ikke rigtigt, og fingrene på den højre hånd er der også problemer med,” siger Umar Issac fra landsbyen Meo. Meo er hovedbyen i Etiopiens Dawe Kachen-distrikt.
Umar er en af modtagerne af fødevarehjælp fra " Dawe Kachen Katastrofe- og Hjælpeprojekt".
Iværksætterhjælp til handicappede
Umar er midaldrende, gift og har fire børn. For to år siden fik han et lån af myndighederne, så han kunne etablere en lille butik. Familien lever af indtægterne fra den lille butik.
Butikken – et lokale på ca. 2½ kvadratmeter – er en af de største i Meo.
Hylderne er fyldt godt op med forskellige basale forbrugsvarer så som sæbe, stilehæfter, kuglepenne, æsker med te, tændstikker etc.
Svigtende handel truer indtægten
”Jeg blev meget glad, da jeg fik lånet til at etablere min butik. Den gik godt et stykke tid. Men nu er alle ramt af tørken, og folk køber ikke så tit noget. Når de køber noget, er det kun meget få ting. Og jeg er ikke færdig med at betale lånet tilbage endnu,” fortæller Umar bekymret.
I dag modtager Umar fødevarehjælp, fordi han ikke længere er i stand til at forsørge sin familie med indtægterne fra butikken.
Katastrofehjælpen til Umar og hans familie består af 12½ kg majs, 1½ kg bønner og ½ liter madolie per måned til hvert familiemedlem.
Handlen er afhængig af regnen
Umar er handicappet og har aldrig dyrket jorden. Alligevel har han brug for regnen, for hans salget i hans butik er direkte afhængt af, at regnen falder, som den skal.
”Jeg kan bedst lide at arbejde, tjene penge og være uafhængig. Nu venter vi på den lille regntid, som skal komme midt i september. Men hvis den udebliver ligesom sidste år, ved kun Gud, hvad der sker,” siger Umar.