sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Handel må ikke overskygge fattiges rettigheder
Print
Hvordan kan en markedsstrategi også bekæmpe fattigdom og sikre god regeringsførelse? Folkekirkens Nødhjælps Asiens-ansvarlige kommenterer regeringen nye Asiensstrategi
21.06.2007
© Mikkel Østergaard

Danmarks nye strategi for Asien er regeringens samlede bud på prioriteterne for hvordan muligheder og udfordringer i Asien bedst tackles. Det er spændende læsning, og regeringen kommer vidt omkring i den nye strategi.

Når Danmark både ønsker at forbedre handelen med en række asiatiske lande og samtidig sikre at regeringerne i de samme lande fører en ansvarlig politik, der overholder menneskerettighederne, er der nogle indbyggede dilemmaer, som den danske regering skal forholde sig til.

Det gælder f.eks. i et land som Indien, der har haft en massiv økonomisk fremgang over de sidste frem år. Her gør regeringen simpelthen ikke nok for at bekæmpe den systematiske diskrimination af de kasteløse.

166 millioner kasteløse lever under fortvivlende forhold og har pga. diskrimination og fornægtelse af helt basale rettigheder som undervisning og sundhed ingen glæde fået af den positive økonomiske udvikling.

Konstruktiv dialog

Danmark må derfor ikke vende det blinde øje til menneskerettigheds-krænkelser i bestræbelserne på at øge investeringerne. I Indien bør Danmark i stedet stille klare krav til den indiske regering og de danske virksomheder, der investerer i Indien. Dette kan blandt andet ske ved at Danmark bakker op om den resolution som EU parlamentet vedtog den 1. februar 2007 hvor i EU fordømmer kastediskrimination i Indien.

Ved at føre en konstruktiv dialog med den indiske regering, hvor der også stilles specifikke krav og forventninger til de indiske myndigheder, kan den danske regering bakke op om de aktiviteter som Folkekirkens Nødhjælp, og vores partnere i Indien gennemfører.

Det samme gælder selvfølgelig i forhold til andre lande, hvor menneskerettighederne overtrædes. Kun gennem en konstruktiv dialog kan man tackle de i strategien indbyggede dilemmaer og sikre at ønsket om at forbedre den danske handel med Asien også bidrager til god regeringsførelse og overholdelse af menneskerettighederne.

Jonas Vejsager Nøddekjær


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne