|
| Da hospitalerne i begyndelsen ikke ville modtage kolerapatienter, blev klinikkerne overfyldte. Foto: REUTERS/St-Felix Evens |
Det skulle have været en festlig dag. Sundhedsklinikken i udkanten af Port au Prince’s slumområde Cité de Soleil skulle genåbnes i nye bygninger efter jordskælvet.
Men festen sluttede, før den begyndte. Foran indhegningen lå seks lig. Kolera-epidemien var kommet til Haitis hovedstad.
”I begyndelsen ville ingen af hospitalerne modtage de hårdest ramte patienter,” fortæller nonnen Marchella Catozza, som driver klinikken.
Da koleraen var på sit højeste, lå der op mod 100 mennesker på betongulvet i den solgule klinik - og op mod 16 mennesker døde på en uge.
I dag er antallet af kolera-tilfælde faldet i området omkring klinikken, fordi Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere har installeret rent drikkevand i det omkringliggende slumområde, opstillet toiletter og givet massiv oplysning om smittefare.
| Henrik Stubkjær i Haiti |
|---|
| Se video hvor Henrik Stubkjær besøger et biogasanlæg, der giver rent vand og mad til haitianerne |
”I dag kommer folk ind på klinikken, når de føler sig syge og tror, at det er kolera. Før kom de ind på klinikken på en båre,” fortæller Marchella Catozza.
Kolera-epidemien, som ramte Haiti i slutningen af oktober, er bare en af de mange kriser, som den haitianske befolkning gennemlever efter jordskælvet den 12. januar 2010, der dræbte op mod 250.000 mennesker og efterlod halvanden million mennesker hjemløse.
Frem til den 1. januar 2011 er 3651 mennesker døde af kolera.
Katastrofer står i kø på Haiti
|
|
Med en megafon underviser en ACT-medarbejder folk i, hvordan de kan undgå kolera-smitte. |
Sylvia Raulo, som leder Folkekirkens Nødhjælps norske søsterorganisation Kirkens Nødhjelp i Haiti, ser tilbage på et hektisk og frustrerende år, hvor den ene krise har efterfulgt den anden.
Hun fortæller, at de første par måneder efter jordskælvet gik det godt med at koordinere nødhjælpen til de mange ofre.
Haitianerne fik et midlertidigt hjem i de mange teltlejre, adgang til toiletter og rent drikkevand. Og store epidemier udeblev til trods for overfyldte lejre i parker og på åbne pladser.
Men så kom orkansæsonen i sommer, og nødhjælpsorganisationerne fik travlt med at uddele reb, der kunne holde på teltene og uddele nye plastikpresenninger til de familier, hvis slidte telte ikke kunne repareres.
Da koleraepidemien ramte landet, var Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i ACT Alliancen i gang med at planlægge, hvordan de kunne få folk ud af de mange teltlejre og komme i gang med et nyt liv.
”Vores planer blev sat på stand by, så vi kunne sætte alle kræfter ind mod koleraen og behandle de syge,” fortæller Sylvia Raulo.
En måned efter koleraudbruddet ramte orkanen Tomas øen og skabte oversvømmelse i lejrene, ødelagde skoler og landsbyer.
Heldigvis aftog orkanen i sidste øjeblik, og ”kun” 20 mennesker mistede livet.
Mangler lederskab
|
|
Renoveringen i teltlejrene sker med med det forhåndenværende udstyr. |
Siden Haitis nuværende præsident Rene Preval udskrev præsident og parlamentsvalg i slutningen af november måned, har den politiske situation i landet været yderst skrøbelig.
Til trods for store uregelmæssigheder ved valget har præsidenten meddelt, at der skal en ny valgrunde til, men ikke hvornår.
Meddelelsen fik vrede haitianere til at gå på gaden i protest, og lufthavnen blev lukket på grund af urolighederne.
Ingen ved, hvad valget vil ende med, og om det kan sætte skub i de mange store beslutninger, som står i kø for at blive truffet, så genopbygningsarbejdet og genhusning kan finde sted.
”Den største udfordring er at få genopbygningsarbejdet i gang. Vi har brug for permanente løsninger, men vi kan ikke nå dertil uden lederskab,” siger Sylvia Raulo.
Hun tror ikke på, at udenlandske kræfter kan genopbygge Haiti.
Kræfterne skal komme fra det haitianske folk.
Geneviève Cyvoct, som er koordinator for ACT Alliancen i Haiti, frygter, hvad der vil ske, hvis den nuværende præsident ikke træder tilbage den 7.feburar, som i følge grundloven er den sidste dag, han kan være præsident.
”Hvis der ikke er en regering efter den dato, kan det føre til en gigantisk krise,” vurderer Geneviève Cyvoct.
Hjælpen når frem
| Henrik Stubkjær i Deadline 17.00 - tirsdag 11. januar 2011 |
|---|
| "FN har et for svagt mandat over for den lokale regering til at gribe ind i situationen på Haiti" Følg linket og vælg 'Se udsendelser' i menuen til venstre - indslaget forekommer ca. 6. min. inde i udsendelsen. |
Selvom der stadig bor omkring 810.000 mennesker i parker, på offentlige pladser og fodboldbaner i de hårdest ramte områder, har den massive nødhjælp i landet været med til at sikre, at haitianerne ikke blev ramt af endnu flere, eller større kriser og katastrofer.
På den lille sundhedsklinik i Cité de Soleil ligger 28-årige Pierre Termius på en simpel seng på et hvidt plastikliggeunderlag med et drop i armen.
Han tog straks hen på klinikken, da han fik en voldsom diarré. Hans venner sagde, at det sikkert var kolera.
”Nu prøver jeg at få så meget information som muligt, så jeg undgår at blive smittet igen,” fortæller Pierre Termius.
Når hans behandling er overstået får han vandrensings-tabletter og sæbe med hjem.
”Hvis folk, der har kolera, kommer hertil i tide, kan jeg sagtens helbrede dem. Men hvis de har været syge længe, er der intet jeg kan gøre,” forklarer Marchella Catozza som ikke er i tvivl om, at informationsarbejdet omkring smittefare, adgangen til rent drikkevand og offentlige toiletter, har gjort en mærkbar forskel.