sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Haiti: Alle penge er brugt
Print
Flere medier skriver, at Haiti kun har modtaget halvdelen af den internationale støtte, som landet blev lovet efter jordskælvet i 2010. Men Folkekirkens Nødhjælps bidrag er nået frem og har gjort stor nytte.
12.01.2012 af Tobias Moe
Efter skælvet fik lokale håndværkere løn for at genopbygge huse.

”Vi har brugt alle de støttekroner, som vi har samlet ind, på akut nødhjælp og langsigtet genopbygning af Haiti. I alt har Folkekirkens Nødhjælp samlet 31,5 mio. kroner ind til Haiti,” forsikrer katastrofechef Lisa Henry.

Det er to år siden, Haiti blev ramt af et katastrofalt jordskælv, der dræbte over 220.000 mennesker og sendte endnu flere på gaden.

Hele verden var hurtigt efter klar med løfter om bistand til at bygge landet op. Men nu møder det internationale samfund kritik, fordi en stor del af de lovede midler hænger fast i FN-systemet, og Haiti stadig er præget af slum og fattigdom. Samtidig bor over en halv million mennesker i flygtningelejre.

”Det er rigtigt, at udviklingen stadig går langsomt. Men vi skal huske på, at Haiti også før skælvet var et meget fattigt sted. I dag lever flere haitianere faktisk under bedre vilkår, end de gjorde før,” siger Lisa Henry.

Hurtig hjælp efter katastrofen

Allerede få dage efter katastrofen i 2010 var Folkekirkens Nødhjælp sammen med vores samarbejdspartnere i ACT Alliance klar til at give nødhjælp og husly til de mange nødstedte.

Evaluering

ACT Alliance har lavet en grundig evaluering af indsatsen i Haiti.

Læs den her (2,79 MB)

Folkekirkens Nødhjælp og ACT Alliance har hjulpet over 400.000 af Haitis mest udsatte med vandforsyning, uddeling af for eksempel køkkengrej, telte og psyko-social støtte til de mest traumatiserede, blandt andet børn.

Derudover har vi været med til at bremse koleraepidemien ved at opstille toiletter og give undervisning i smittefare.

Hjælpen er implementeret gennem 40 lokale haitianske partnere med lokale medarbejdere i spidsen. Uden indsatsen fra haitianerne selv, var ACT Alliance ikke i stand til at støtte så stor en antal mennesker.

Langsigtet udvikling

Folkekirkens Nødhjælp har også genopbygget skoler og hjulpet fattige på landet med indkomstgenererende aktiviteter, fordi de har haft svært ved at sælge deres produkter i hovedstaden. Flere end 4000 bønder har fået hjælp gennem projektet.

Samtidig har vi støttet cash for work-projekter, hvor flere end 1300 lokale bygningsarbejdere i byerne har fået løn for at genopbygge infrastruktur.

”Det er alle projekter, som styrker lokalsamfundet på lang sigt, og jeg er overbevist om, at befolkningen nu er bedre rustet til at klare sig igennem krisen,” slutter Lisa Henry.  


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne