sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Hårdt mod hårdt i Honduras
Print
Beboerne i kommunen La Labor i Honduras satte et historisk eksempel, da de efter en sej kamp fik regeringen til i 2003 at annullere det canadiske mineselskab Mavericks tilladelse til at lede efter guld- og sølvforekomster i området.
15.09.2005

La Labor ligger i udkanten af et af Honduras’ vigtigste naturreservater, El Guisayote, som bl.a. leverer vand til hele den vestlige del af landet. En del af den 400 hektar store koncession, som regeringen havde overdraget til

© Heine Pedersen

Maverick, ligger inden for reservatets buffer-zone. Det er ifølge honduransk lov et beskyttet område, der ikke må bruges til nogen form for mineaktivitet.

Med støtte fra borgmestre i hele provinsen, fra den katolske kirke og fra forskellige lokale organisationer satte La Labors befolkning efter seks måneders frugtesløse forhandlinger med regeringen hårdt mod hårdt: I to dage spærrede over 3.000 mennesker den internationale hovedvej, som forbinder Honduras med El Salvador og Guatemala.

Minedrift i Honduras

Over 30 % af Honduras' territorium på 112.088 kvadratkilometer er udliciteret til mineselskaber.

I Honduras blev loven om minedrift vedtaget i 1999 i kølvandet på orkanen Mitch.

Her skal mineselskaber betale 1 % i skat til den kommune, hvor minedriften foregår.

Resultatet blev, at minetilladelsen blev trukket tilbage. ”Det var civilsamfundets organisering, der gjorde udslaget. Uden vores fredelige protestaktion og den mediebevågenhed, den medførte, ville mineselskabet være i gang med at sprænge bjerget lige nu,” siger Carlos Rivera fra miljøorganisationen AESMO.

Dårlige erfaringer fra andre miner som for eksempel i San Andrés var med til at overbevise befolkningen i La Labor om, at de skulle kæmpe imod mineprojektet.

”Mineselskabet prøvede at lokke os med gyldne løfter om arbejdspladser, hjælp til skoler, hospitaler og veje, men vi havde erfaringerne fra minen i San Andrés i baghovedet og troede dem ikke”, siger Valentín Palacios Ponce fra borgmesterkontoret i La Labor.

 

Artiklen blev bragt i Information september 2005. Den er skrevet af Linda Nordahl Jakobsen, journalist på Folkekirkens Nødhjælp, og Karen Garly Andersen, IU-studerende og praktikant i Folkekirkens Nødhjælp.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne