sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Håbet bliver mere diffust for hver generation
Print
Onsdag lancerede Folkekirkens Nødhjælp og journalist Hans Henrik Fafner bogen ’Mellem drøm og virkelighed’ ved en reception i butik fisk i Nørregade.
10.09.2008

Hans Henrik Fafner (tv) i samtale med generalsekretær Henrik Stubkjær om bogen Mellem drøm og virkelighed. Bogen kan købes i Folkekirkens Nødhjælps reception og i butik fisk

I dag er der 4,4 millioner flygtninge i det, der må anses for at være et af de længst varende og mest omfattende flygtninge-problemer i nyere tid.

I 1948 flygtede 700.000 palæstinensere i forbindelse med oprettelsen af staten Israel. Men problemet blev også forstærket af de arabiske regimers interesseser, understreger Hans Henrik Fafner.

I dag er deres efterkommere spredt over hele mellemøsten og bor, for en stor dels vedkommende, i flygtningelejre.

60-året markeres af Folkekirkens Nødhjælp med bogen ’Mellem drøm og virkelighed’, skrevet af Hans Henrik Fafner.

”Mange af de unge ved godt, at de er anderledes end andre unge i de lande de lever i. De har, ligesom deres forældre og bedsteforældre, håbet om at vende tilbage, men for hver generation bliver håbet mere diffust,” fortalte Hans Henrik Fafner i sin tale.

Han har under arbejdet med bogen især hæftet sig ved, hvordan de unge finder identifikation ved at spille fodbold de mest umulige steder.

”Det er som om, at de vil vise over for omverdenen, at de kan spille fodbold, lige gyldigt hvor dårlige vilkår de bliver udsat for.”

Bogen er henvendt til folkeskolens ældste klasser, gymnasiet og HF. Den skal især skabe debat om et flygtningeproblem, der er stærkt medvirkende til at skabe ustabilitet i regionen.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i flygtningelejrene siden deres oprettelse, og derfor mener generalsekretær Henrik Stubkjær, at det er vigtigt, at netop Folkekirkens Nødhjælp, er med til at sætte fokus på problemet nu:

”Det er et problem, der for længst burde være løst og som kun vokser sig større med tiden. Den problemstilling skal løses, hvis der skal komme fred i Mellemøsten.”


Af journalist Anders Weber


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne