| Foto: Lennart Skov-Hansen |
Mange mennesker må i disse dage sulte, indtil næste høst forhåbentlig er i hus i slutningen af marts eller begyndelsen af april.
I landsbyen Nkotamo i det sydlige Malawi viser folk deres daglige måltid frem.
Det består af græsfrø og rødder fra vandliljer i den nærliggende Shire-flod.
Mange kvinder går på livsfarlig høst i den krokodillefyldte flod for at kunne mætte deres familie og måske sælge lidt på markedet.
I mange landsbyer har man netop råd til ét måltid om dagen, som normalt er majsgrød, nzima, med f.eks. tomatsovs.
Og selv landsbyens fineste, som f.eks. høvdingen, får kun ét måltid i løbet af en dag.
