| Rytterne i overraskelsesløbet slappede af ved startlinjen, inden det for alvor gik løs. |
Der blev kørt på livet løs på den 400 meter lange løbebane både under børne og voksenløbene. De fleste ryttere var sponsoreret af lokale handlende, der havde givet flotte bidrag.
Dagens sidste løb var et ”overraskelsesløb”, hvor deltagerne blandt andet talte borgmester Mads Lebech, sanger og redaktør Flemming Antony, Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Henrik Stubkjær og en del andre ryttere, hvoraf mange havde valgt at gennemføre dagens sidste løb på budcykler, ”havelåger” eller ladcykler.
Jørgen Herbert kommenterede og underholdt tilskuerne. Især Mads lebech fik et par drillende kommentarer med på vejen, da kommentatoren annoncerede at borgmesteren var sponsoreret af Drostfonden med hele 5000 kr. per omgang han cyklede, men Herbert havde sin tvivl om ”Hvorvidt Mads Lebech overhovedet får færdiggjort en enkelt bane...”. Hele tre baner og et flot bidrag på 15.000 kroner blev det dog til fra Mads Lebech og hans sponsors side.
Frederiksberg Cykler mod Sult indsamlede 46.000 kroner på to timer. Alle pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for en verden uden sult, samt til at donere cykler til fattige kvinder i Malawi.
Arrangør Susanne Nielsen vil gerne fortsætte begivenheden i 2009 og udvide den endnu mere, måske med løb, rulleskøjter og andre aktiviteter.
Arrangørerne og Folkekirkens Nødhjælp vil gerne takke
-
Frederiksberg Fonden
-
Drostfonden
-
Nordea, Peter Bangs Vej Afdeling
-
Copenhagen Coaching Center ApS
-
Flügger Farver, Peter Bangs Vej
-
City El Service A/S, Brønshøj
-
Berggreen VVS, Brønshøj
-
Aubo, Frederiksberg
-
A-Z Isenkram, Peter Bangs Vej
-
Super Brugsen, Finsensvej
-
Lauritzen A/S
-
Ruby Rejser
-
Tilbudonline
-
Menighedsrådet ved Lindevang Kirke
En særlig Tak til
-
Borgmester Mads Lebech, generalsekretær Henrik Stubkjær, sangeren Flemming Anthony, præsterne fra Lindevang og Flintholm sogne samt alle de øvrige ryttere og løbere for deres aktive deltagelse.
-
Jørgen Herbert som kommentator.
-
Københavns Genbrugs Kompagni for deres velvillige udlån af spændende cykler.
-
Frederiksberg Bladet for støtte som mediepartner.
-
Frederiksberg Stadion for at lægge baner til løbene.
-
Og tak, tak, tak til alle de frivillige hjælpere.
