Turens egentlige formål var at plante oliventræer i nogle udsatte områder af den palæstinensiske jord.
Eleverne har arbejdet tre timer ugentligt med den palæstinensiske/israelske konflikt og kulturhistorie siden august måned. Undervisningens formål var at skabe et nuanceret billede af konflikten – at se den fra begge sider og forstå problematikken.
Rødbedefarvet pas? Check!
For at komme ind i byen Betlehem, skal man igennem et checkpoint af den anden verden.
Byen er omringet af en 8 meter høj betonmur, og den eneste vej ind i byen for palæstinensere er igennem her. Her har man så værså’god at vente indtil de soldater der patruljere netop den dag synes, du må komme ind. Sådan var det naturligvis ikke for os, da vi jo er turister, som bare gerne vil se noget helligt. Så længe man har et rødbedefarvet pas, så kan må åbenbart ikke have skumle bagtanker.
Hellig, hellig, hellig!
Jerusalem er på mange måder en moderne by, i hvert fald de dele af byen, israelerne har rådighed over, men så snart man kommer igennem Damaskus Gate træder man 2000 år tilbage i tiden. Den gamle by er karismatisk på mange måder. Her gør mange indtryk sig gældende. Byen er tværkulturel i og med, at den indeholder vigtige helligdomme for de tre største verdensreligioner – kristendommen, jødedommen og islam.
For os var det væsentligste at se gravkirken og gå en tur på Via Dolorosa, som er den vej Jesus gik med sit kors. Det var med blandet følelser, vi gik omkring i Jerusalems snævre gader. Det var for nogle en smule svært at forholde sig til, at der var gjort så meget ud af en gåtur. Der var bygget små altre på de steder, hvor der var sket noget mere eller mindre interessant. Fx havde man bygget noget, der minder om en lille kirke på det sted hvor Jesus faldt første gang, og lavet en mindesten på det sted, hvor han fik noget at drikke.
Velkommen til mit hjem!
En del af rejsen var også at opleve den palæstinensiske kultur helt tæt på. Derfor blev vi onsdag aften hver især hentet af en palæstinensisk værtsfamilie med en eller flere teenagere, som tog imod os med åbne arme og hjem.
Mange af eleverne blev lettere overrasket over hvor velhavende mange af familierne var. Mange havde nok forestillet sig noget helt andet under mere primitive forhold. Men det er vigtig at forstå, at de ikke er fattige mennesker, men deres liv bærer præg af, at de lever i et stort ”fængsel”. Muren omkring dem og checkpoints komplicerer hverdagen. En fantastisk og oplevelsesrig mulighed for at få et stort indblik i, hvordan det er at være ung midt i en indviklet konflikt.
Klar, parat, lyt!
Under vores besøg var der arrangeret møder med forskellige organisationer. Heriblandt var der et besøg hos Folkekirkens Nødhjælp. Her fortalte danskeren Mads, hvilket stort arbejde de lægger i Palæstina. Han fortalte også mange historier om, hvordan israelerne styrer imod mere og mere magt i landet. Hans mange beskrivelser af situationen gav et lysende klart billede af, hvor hårdt det må være at leve med følelsen af, at man mister mere og mere land for hver dag der går.
For at skabe bredere forståelse for den anden side af konflikten, mødte vi også Mica, som er opvokset i Vestjerusalem og er israeler. Han har selv været soldat i et af de største brændpunkter på Vestbredden. Imens han fortæller om hans oplevelser, og om hvordan han i dag har ændret sit syn på palæstinenserne 180 grader, går vi igennem Jerusalems gader og oplever en helt anden kultur, en mere udviklet, end på den anden side af muren. Efter at have nydt hans selskab et par timer, havde vores syn på israelerne også ændret sig 180 grader.
Med min hakke, min skovl og min spade!
340 oliventræer stod klar i den friske formiddagssol, og ventede kun på at blive sat i den fede muldjord. Her var redskaberne mere primitive end forventet. Der var ikke noget der hed skovl og spade, kun hakke, hakke og hænder.
I den første tid var alle ved godt mod, og 300 træer virkede som piece of cake. Men efter en halv times tid begyndte de første vabler i håndfladerne at melde deres ankomst. Pigerne slap hakkerne, og lod drengene om at grave. Kun få piger holdte fast i hakken, og viste deres sande amazone. Vi må alle have en hvis respekt overfor de drenge, der viljefast blev ved med at grave på trods af svie og tåre. Vores arbejde var frivilligt, så vi blev betalt i te, vand og lækker traditionel middagsmåltid.
Følelsen af, at kunne hjælpe et menneske fysisk og ikke bare økonomisk igennem en anden organisation var berigende på mange områder. Det er noget vi alle sammen vil tage med os som en oplevelse af at gøre en forskel.
Af Stine Jacobsen og Nanna Lynderup
Nørre Nissum Efterskole
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps samarbejde med Nørre Nissum Efterskole