Hyrdesamfundet i kommunen Dirre i det sydlige Etiopien er ét af de samfund, der er allerhårdest ramt af tørken på Afrikas Horn. Hyrderne i området er kendt for at have store kvægflokke. Nu er en stor del af bestanden død, og de køer, der er tilbage, er udmagrede og giver ingen mælk.
Indbyggerne her foretrækker geder, for de kan klare sig med mindre græs og vand, end kvæget kan.
Godana KareeHyrderne ønsker sig geder
Godana Karee, der er nyvalgt medlem af lokalrådet i landsbyen Madacho, er bevidst om, at befolkningen er nødt til at vælge andre dyr.
”Indbyggerne her foretrækker geder, for de kan klare sig med mindre græs og vand, end kvæget kan,” fortæller han.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær, er enig i, at gededrift kan være én af mulighederne for hyrdefolket i fremtiden. Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien vurderer i øjeblikket, hvilke landsbyer, der kan få gavn af at modtage gederne.
”Gederne vil blive uddelt som led i de fødevaresikkerhedsprojekter, vi allerede har i området, og hvor vi har arbejdet i mange år,” siger Henrik Stubkjær.
Den stille sult
Lige nu er det svært at forstå, at området over sommeren har gennemlevet den værste tørke i 60 år. For overalt pibler grønne spirer op, og her er grønt græs. I år kom den lille regntid til tiden. Men det gjorde den ikke sidste år, og i foråret udeblev den store regntid.
”Den korte regntid forbedrer situationen. Kvæget dør ikke længere, fordi der er vand og græs. Men befolkningen spiser jo ikke græs,” siger Diriba Olana, som er udviklingsdirektør i Mekane Yesus, én af Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Etiopien.
Han vurderer, at der vil gå 9-10 måneder, før kvæget igen kan give mælk til familierne. Og da de fleste hyrdefolk ikke kan dyrke den ufrugtbare jord, er der ingen mad i hjemmene. Derfor er der stadig et stort behov for at uddele nødhjælp.
Lever af majsmel og kål
Familien Wariyo er én af de familier i området, der ikke kan klare sig uden hjælp udefra. Moderen, Elena Wariyo, forsørger fire børn, sin mand, der er syg, og hendes ældste datters barn på fire år. Den syv mand store familie lever af de madrationer af majsmel, som de har fået af en hjælpeorganisation, der hjælper ældre. Derudover finder Elena kål, som gror vildt omkring hytten.
Diriba Olana peger på, at hyrdefolket har brug for hjælp til at blive mindre afhængig af kvæghold, fordi klimaet er under forandring, og tørkeperioderne bliver længere og kommer oftere.
”Geder, får, æsler og kameler kan bedre klare tørke, og så skal de i gang med småhandel og kooperativer, som kan give dem nye indtægtsmuligheder,” siger Diriba Olana.
