Cambodjanernes forfædre har en lang og stolt tradition i Sydøstasien.
Mellem det 9. og det 14. århundrede herskede khmererne i et stort område.
Riget bredte sig fra det nuværende Vietnams sydspids og op til Kinas grænser.
Det var i denne periode, at de mægtige og nu verdensberømte Angkor-templer blev bygget.
I dag hører Cambodja til blandt Sydøstasiens fattigste lande. Landet har gået igennem flere årtier med død og ødelæggelse. Landets udvikling gik helt i stå, da Cambodja blev trukket ind i Vietnamkrigen.
Efter krigen led befolkningen under De Røde Khmerers rædselsregime, der blev afsluttet, da Vietnam indvaderede landet i 1979. Inden da var op mod to millioner mennesker slået ihjel af det frygtelige diktatur. Vietnam blev i landet til slutningen af 1980erne. Siden da har landet langsomt forsøgt at opbygge et demokrati.
