sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Generalen fik 500 geder
Print
Hvad forærer man generalsekretæren for Folkekirkens Nødhjælp i 50 års fødselsdagsgave? Geder, mente en donor, der troppede op til receptionen med et gavekort på 500 Giv en ged-gaver.
10.01.2012
Giv en ged. En FKN donor tog budskabet helt alvorligt og forærede generalsekretær Henrik Stubkjær 500 geder i fødselsdagsgave
© FKN
Giv en ged. En FKN donor tog budskabet helt alvorligt og forærede generalsekretær Henrik Stubkjær 500 geder i fødselsdagsgave

Når generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp inviterer til reception i anledning af sin 50 års fødselsdag, hvad forærer man ham så i fødselsdagsgave?

Én af Folkekirkens Nødhjælps major donors var ikke i tvivl. Henrik Stubkjær fik derfor 500 ' Giv en ged' velgørenhedsgeder til en værdi af 125.000 kroner, da han fredag fejrede sin 50 års fødselsdag.

”Jeg havde skrevet geder øverst på min ønskeliste. Det fik jeg så,” griner Henrik Stubkjær.

Man må tage sin egen medicin

 ”Man må jo tage sin egen medicin, og 500 geder, det er jo helt vildt,” siger Henrik Stubkjær.

"Vi har utrolig gode erfaringer med gederne og de andre gaver fra "Giv en Ged-kataloget". Vi kan se, at geder, givet til fattige familier, ofte betyder et vendepunkt for familien. Den negative fattigdomsspiral vendes til en positiv spiral, som leder familierne langsomt ud af fattigdom, så de får bugt med underernæring og overskud til at sende børnene i skole. Derfor er jeg virkelig glad for denne gave, som vil være et konkret løft til mange mennesker. Det er en hjælp, som for alvor bliver til selvhjælp", tilføjer Henrik Stubkjær.

Jeg havde skrevet geder øverst på min ønskeliste. Det fik jeg så.

Henrik Stubkjær

Den donor, der har foræret Henrik Stubkjær de 500 geder, ønsker ikke sit navn frem, men det er en donor, der yder stor støtte til Folkekirkens Nødhjælp i øvrigt.

Gederne bliver indkøbt lokalt

”Det ligger fast, at de 500 geder skal sendes til Etiopien, hvor mange mennesker har mistet deres kvæg under tørken og hvor gederne vil gøre gavn, fordi de er mere sejlivede under en tørke. Nu handler det bare om at udvælge de steder, hvor der er mest brug for dem,” fortæller Henrik Stubkjær.

Gederne vil blive indkøbt lokalt. Modtagerne vil sammen med gederne få undervisning i at passe gederne og med i gaven er også dyrlægetilsyn og vaccinationer.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne