| De frivillige i butikken i Hals ved åbningen i 2007 |
Vores genbrugsbutik i Hals går rigtig godt. Siden Folkekirkens Nødhjælp overtog butikken i 2007 har den givet et årligt overskud til verdens fattigste på over 100.000 kr.
En lokal succes
Det går så godt, at butikkens frivillige nu søger nye friske kolleger der gerne vil gøre en ekstra indsats for verdens fattigste. Vi har brug for flere frivillige medarbejdere, som kan hjælpe med at passe butikken ca. 4 timer ugentligt.
Arbejdet som frivillig
Som frivillig sorterer og prissætter du tøj, og betjener kunderne. Du bliver en del af et hyggeligt fællesskab og får masser af gode kolleger. Vi har også brug for frivillige, både kvinder og mænd, med en lidt løsere tilknytning, der kan hjælpe med alt det praktiske, stort som småt.
Er du interesseret så kig forbi butikken på Midtergade og hør mere om mulighederne.
