| Butikken var klædt i rødt og hvidt |
Der var pyntet op med flag alle vegne tirsdag den 15. juni i genbrugsbutikken i Torvegade 54 i Esbjerg. Det var der nu også god grund til, for butikken kunne fejre sit 30 års jubilæum - og det må man sige er noget af en bedrift.
Flag og kage
Kunderne skulle i hvert fald mærke at der var fest. De frivillige i butikken havde bagt kagemand og sat ham frem sammen med kaffen. Butikken var klædt på i rødt og hvidt og med flag og balloner. De gode tilbud var fundet frem, og kunderne kunne fylde en pose for bare 30 kr.
Fest for de frivillige
De frivillige har været med i mange år, og den ugentlige indsats for butikken og verdens fattigste skulle også fejres og anderkendes. Derfor var de frivillige ude at spise om aftenen, for at fejre de mange år og det gode arbejde.
At gøre en forskel
Det er tanken om, at man gør en forskel, hver gang man sælger noget der får mig til at arbejde frivillig, siger Annelise Bang. Annelise er en af de ca. 20 frivillige der arbejder i genbrugsbutikken i Esbjerg. Og der er plads til flere. "Et stort ønske i anledning af den runde dag er flere kolleger" siger butiksleder Leif Hermansen. Vil du gøre en forskel, så kig forbi butikken og hør mere.
