Der er sammenhænge hvor geder bestemt ikke er egnede, men geder kan også være et vigtigt element i at bekæmpe fattigdom og kan i den rette sammenhæng give adgang til udvikling og øget demokrati.
En ged er ikke blot velgørenhed, for den er kun en del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med de allerfattigste, typisk dem der ikke selv ejer jord, enlige kvinder, familier der er ramt af sygdom eller handicap, eller er udstødte af forskellige grunde.
Geden er hårdfør og kræver ikke megen pasning, den er ikke kritisk med sin føde, og den giver mælk og gødning, mens den lever, kød og skind når den er slagtet. Geden fungerer som en opsparing, der kan realiseres i krisetider, hvis der er brug for penge til behandling af sygdom, begravelse, fest, eller i tilfælde af fejlslagen høst. ”Kapitalen” øges med hvert kid – og det første kid bliver givet videre til en anden fattig familie, så systemet kan fortsætte og kommer flere til gavn.
|
| Jennifer Albertino bor i landsbyen Kambuzi i Dowa-distriktet i Malawi. Hun er 24 år og en af de kvinder som modtog en ged fra landsbyens første hold kid. Hun blev udvalgt af landsbykommiteen, fordi hun udover sine egne to børn på 1 og 3 år passer på søsterens 5 børn. I september 2006 blev hun trænet i husdyrhold og fik sin ged. |
I områder, hvor der er sårbar bevoksning, bliver dyrket foder bragt til gederne, så de ikke græsser frit.
De, der modtager geder, er organiseret i lokale grupper, som beskæftiger sig med spørgsmålene omkring gedehold – de deler viden og sørger bl. a. for dyrlægebesøg. På længere sigt tjener grupperne en række andre formål – og det er her demokrati og indflydelse kommer ind i billedet.
Her snakkes nemlig også om menneskerettigheder og demokrati, og om hvordan disse rettigheder forvaltes af regeringen. Diskussionerne leder til en øget bevidsthed om, at regeringens forpligtelser til at sikre fødevaresikkerhed faktisk også omfatter de allerfattigste. Diskussionerne giver deltagerne ny indsigt i de muligheder der er for at kræve, at disse rettigheder bliver opfyldt både på lokalt og nationalt plan.
Et konkret eksempel er Folkekirkens Nødhjælps partnere i Indien, der for nylig har vundet retssager mod de enkelte delstater – hvor regeringen blev anklaget for ikke at opfylde de fattigstes ret til mad. Et af resultaterne er, at alle skoler i disse delstater nu tilbereder et næringsrigt måltid hver dag til alle elever. Det forbedrer både børnenes sundhedstilstand og deres uddannelse – og dermed deres fremtid.
Fattigdom og ulighed har mange årsager der omfatter bl. a. handelsregler, landbrugsstøtte, sociale og kulturelle forhold samt mangelfuld regeringsførelse, og selvfølgelig kan man ikke løse alle disse problemer ved at give en ged. Men for de mange tusinde mennesker der får glæde af Folkekirkens Nødhjælps julegaver – heraf 15.000 familier der får en ged – giver gaven dem mulighed for et bedre liv med mere indflydelse – også på længere sigt.
Kampagnen har formået at rejse debat om kvalitet i udviklingsbistanden – en debat der er både nødvendig og glædelig.
Henrik Stubkjær, Generalsekretær ( hst@dca.dk)
Mette Lund Sørensen, Agronom ( mls@dca.dk)