sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Gå i dialog
Print
Folkekirkens Nødhjælp Råd har i et brev til den burmesiske ambassadør udtrykt stor bekymring for den humanitære situatione i landet og opfordret militærjuntaen i Burma til at gå i dialog med oppositionen
12.10.2007

Brevet fra Folkekirkens Nødhjælps Råd, som fredag har nået den burmesiske ambassade i London, lyder i oversættelse som følger:


His Excellency U Nay Win
Embassy of the Union of Myanmar
19A Charles Street, Berkeley Square,
GB-London W1J 5DX

Folkekirkens Nødhjælps Råd udtrykker fra sit rådsmøde en stor bekymring for den humanitære situation i Burma/Myanmar, en stærk støtte til buddhistiske munke og demokratibevægelsen, og en kraftig opfordring til militærjuntaen til at gå i dialog

Hele verdens øjne hviler i øjeblikket på Burma/Myanmar, hvor militærjuntaen har undertrykt folket med en jernnæve i 15 år, udøvet ekstrem vold mod menneskerettighederne i landet og drevet folket fra velstand til fattigdom.

Det burmesiske folk gør nu fredeligt oprør anført af de buddhistiske munke med krav om ændringer. Deres budskab er: Den hårde fremfærd og de hårde overgreb kan ikke længere tolereres.

Vi er dybt bekymrede over budskabet om, at flere hundrede munke er blevet anholdt i deres klostre. Vold mod munkene og de mange mennesker, der følger dem, kan kun føre til mere fortvivlelse hos folket og vække afsky i hele verden.

Det burmesiske folk står forenet i deres legitime krav. Juntaen har derfor alt at tabe ved at fortsætte undertrykkelsen og alt at vinde ved at lytte til folkets utvetydige budskab.

Som kirkelig og humanitær organisation, der er engageret i at hjælpe flygtninge, støtter vi de fredelige demonstrationer til fordel for ændringer i landet og en fundamental forbedring af levevilkårene hos det burmesiske folk. Vi opfordrer indtrængende militærjuntaen til at afstå fra yderligere voldshandlinger.

Udviklingen i de sidste uger har vist, at regimet bør tage folkets lidelser og den dramatiske økonomiske situation i landet alvorlig og straks gå i dialog med lederne af demokratibevægelsen og de forskellige etniske grupper.

Med venlig hilsen
Biskop Niels Henrik Arendt
Formand for Folkekirkens Nødhjælps Råd


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne