| Blikskurene i Nairobis slum yder ikke megen beskyttelse for voldelige overfald. Mange kenyanere er flygtet fra volden og lever under endnu værre forhold end normalt. |
Ann Owino er en blandt de titusinder kenyanere, der er tvunget væk fra deres hjem på grund af den vold, der er opstået efter valget. Hun vil gerne hjem igen med sine to børn til slumområdet Kiambiu, men hun tør ikke med de uroligheder, der er i øjeblikket.
Mindet om den forfærdelige nat, da Ann Owino flygtede fra slummen, er stadig frisk i hendes hukommelse.
“Folk brændte huse af, slog og huggede løs med macheter. De dræbte mændene og voldtog kvinder og piger,” siger hun.
| Oversigt |
|---|
| Følg dette link og se et kort, der viser den humanitære situation i slutningen af januar 2008 |
Lever under utålelige forhold
Hendes mand slap heller ikke for volden og er nu kommet på hospitalet, mens hans familie er afhængig af nødhjælp og mad fra humanitære organisationer.
Nogle af Kiambis indbyggere søgte tilflugt i en overfyldt lejr uden for chefen for slumområdets kontor. Det lykkedes Ann Owino at sikre sig et lille område under, hvad hun beskriver som utålelige forhold.
Nu kalder hun lejren for sit hjem.
Midlertidige lejre
346 familier, der flygtede fra volden i Mathares slumområder, oprettede også en midlertidig lejr uden for luftbasen Moi.
Nancy Wanjiru bor i Mathare og har fire børn. Hendes historie kom i de lokale tv-nyheder med chokerende billeder af hendes mand, som blev alvorligt hugget i hovedet og dernæst efterladt døende.
Nancy Wanjiru fortæller, hvordan folk, hun ikke kendte, tvang sig adgang til hendes hus ved at vælte en væg af blikplader. Hendes mand prøvede at stoppe dem, men de overmandede ham til sidst. De slog han, huggede ham med macheter og kastede ham døende i Nairobi floden.
Nogle naboer hjalp Nancy med at få hevet hendes mand, som havde overlevet overfaldet, op af den forurenede flod og skyndte sig at få ham på hospitalet.
Efter det der skete med hendes mand, frygter Nancy Wanjiru for sit eget liv, men hun er indstillet på at vende tilbage, når sikkerheden bliver bedre.
Behov for hjælp
Da krisen i Kenya fortsætter, har kirkerne med hjælp fra ACT, sørget for nødhjælp til 1.500 fordrevne familier fra slumområderne Kiambiu og Mathare gennem deres lokale partner, den kenyanske Evangeliske Lutheranske Kirke (KELC). Både Ann og Nancys familier har modtaget madolie, majsmel, salt og grøntsager.
Ann Owino tænker over sin situation i den overfyldte provisoriske lejr og er taknemmelig over at have fundet et sted at lægge sig ned. Hun siger: “Jeg er heldig … Om natten er der nogle, der må stå op og sove her i lejren.”
George Arende er kommunikations koordinator for den kenyanske Evangeliske Lutheranske Kirke (KELC).
Efter de første uddelinger af mad rapporterer KELC, at de fordrevne har hårdt brug for mere mad, telte, tøj, medicin, sæbe, vandbeholdere m.m. ACT medlemmerne i landet arbejder i øjeblikket med støtte fra ACT Rapid Response Fund (RRF) og er i gang med at udarbejde en ACT appel, der skal sendes til ACT’s Koordinerende Kontor (CO) en af de nærmeste dage.
Folkekirkens Nødhjælp er en del af Action by Churches Together (ACT) International, som er en global alliance af kirker og lignende organisationer, der arbejder for at redde liv og hjælpe samfund i nød over hele verden.
