sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Frygt for humanitær katastrofe
Print
Nødhjælpsorganisationer frygter, at den forværrede situation i Nord-Kivu i det østlige Congo kan have livstruende konsekvenser for de internt fordrevne i og omkring Goma.
31.10.2008

Selv om borgerkrigen i Congo blev afsluttet i 2002 – og selv om regeringen og tutsi-oprørere officielt indgik en fredsaftale i august 2008, er livet i det nordøstlige Congo stadig et mareridt.

Naboskabet til Rwanda og det faktum, at forskellige militære grupper (blandt andre tutsi-minoriteter og hutu-oprørsgrupper) stadig er aktive – og stadig forsynes med våben og soldater - skaber fortsat kaos i regionen.

Lokalbefolkningen er altid offer

Lokalbefolkningen er rædselsslagen. Folk har levet i usikkerhed i årevis. Mange er blevet fordrevet flere gange, når oprørsstyrkerne periodisk har angrebet forskellige områder i North Kivu området.

Når oprørstropper og regeringstropper støder sammen, udsættes lokalbefolkningen for vold og terror. Både oprørsstyrkerne og regeringsstyrkerne er udisciplinerede og gør brug af børnesoldater; soldaterne er ofte fordrukne og dopede, og begge parter benytter sig af systematiske angreb mod kvinder og børn.

Under kamphandlinger flygter folk og skjuler sig i skove, bjerge, i junglen eller i lejre for internt fordrevne.

Omkring 200.000 mennesker lever i lejre omkring Goma.

Hvad er befolkningens behov?

Der er akut behov for så stabile og sikre forhold, så nødhjælpsarbejdere kan genoptage arbejdet i området.

I disse timer og dage holder hjælpearbejderne fra ACT, kirkernes internationale katastrofenetværk, sig stadig indendørs med deres familier for at beskytte sig selv, indtil det er sikkert at komme ud.

Hjælpearbejderne skal have adgang til de internt fordrevne, de skal kunne rejse og finde ud af, hvad folk har brug for, og de skal frit kunne transportere medicinske forsyninger, fødevarer, rent vand og telte.

På langt sigt

På lang sigt skal de internt fordrevne have mulighed for at vende hjem til deres landsbyer og genoptage deres liv.

Her har de brug for redskaber, såsæd og dyr – for skoler og medicinsk udstyr for at kunne genopbygge deres liv.

En afgørende forudsætning for genopbygning er, at tidligere oprørskæmper og soldater afvæbnes, og at det bliver attraktivt for kombattanterne at genoptage et almindeligt, civilt liv.


Yderligere oplysninger

  • dot Katastrofechef Lisa Henry, mobil 2961 9904
  • dot Leder af arbejdet i DR Congo, Birgitte Hagelund, mobil 2969 9154
  • dot Medarbejder Marc Vaillant, Kinshasa, mobil 00243 814 550298

Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne