sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Fremtiden er i køkkenhaven
Print
Landbrugsuddannelse i Cambodja er med til at give unge kvinder et alternativ til et liv i fattigdom og arbejdsløshed. Her lærer de at dyrke grøntsager efter årstiderne og opdrætte husdyr. På den måde er de med til at sikre deres familiers fremtid.
16.04.2009
© David Høgsholt

Da Uy Vannak gik ud af skolen som 18-årig med en uddannelse, der svarer til 3. klasse, var der ikke meget der tydede på, at hun i dag skulle stå med en mindre landbrugsproduktion.

Hun klarede sig dårligt i skolen.

Det kunne ikke betale sig at lade hende fortsætte, da familien var fattige, og der ikke var mange penge at gøre godt med.

Som datter af en cambodjansk bondefamilie havde Uy ikke mange alternativer.

Landbrug blev slet ikke betragtet som et job, som kvinder kunne udføre. Heldigvis for Uy havde organisationen Ponleur Kumar en anden opfattelse.

Køkkenhave og husdyr på skoleskemaet

Ponleur Kumar

Ponleur Kumar, ”Lysets børn,” arbejder med at sikre børn og unge kvinders rettigheder gennem vejledning og uddannelse, så de ikke ender i fattigdom og prostitution.

Ponleur Kumar laver også fortalerarbejde for lige adgang til uddannelse for piger og drenge samt børns rettigheder.

Uy bor i provinsen Banteay Meanchey i den nordvestlige del af Cambodja, hvor Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med organisationen Ponleur Kumar.

Ponleur Kumar arbejder med at sikre børn og unge kvinders rettigheder gennem vejledning og uddannelse, så de ikke ender i fattigdom og prostitution.

I gennem det lokale landsbyoverhoved ledte de i 2008 efter piger, der var interesserede i at få undervisning i landbrug. Uy var en af pigerne, der meldte sig.

Ponleur Kumar underviser unge kvinder i at dyrke forskellige slags grøntsager i stedet for ris, og hvad husdyr skal fodres med, så de ikke dør.

Uy sluttede sit kursus i januar 2009, og i dag driver den 25-årige cambodjaner en mindre landbrugsproduktion.

Hun dyrker både forskellige krydderurter og salater, samtidig med at hun opdrætter kyllinger, som hun kan sælge videre og på den måde skaffe en indtægt til familien.

Landbrug er utraditionelt kvindearbejde

© David Høgsholt

Landbrug er ikke traditionelt kvindearbejde i Cambodja, hvor der er mere status i at sy og passe huset.

Men hvis hun fik muligheden for at vælge noget andet at lave, ville Uy stadig foretrække at grave have og dyrke grøntsager.

”Hvis jeg fik valget i dag, så ville jeg stadig vælge landbruget,” siger Uy, der er stolt over at kunne klare sig selv, selvom hun ikke kan læse og skrive.

Vil gerne være rollemodel

Uy Vannak ved godt at hun har kastet sig ud i et fag, som kvinder traditionelt ikke beskæftiger sig med i Cambodja.

”Jeg er meget glad for at have fået denne mulighed, og vil gerne være en rollemodel for andre piger i landsbyen,” siger hun og forklarer, at hun vil komme den misforståelse til livs, at piger ikke kan arbejde med landbrug.

”Der er stadig mange kvinder, både ældre og yngre, der ikke ønsker at arbejde med landbrugsproduktion, da det kræver beslutsomhed og hårdt arbejde, som piger traditionelt ikke behøver at lave,” fortæller Uy, som trods fordommene har gjort landbruget til sin levevej.

Uy planlægger at tage et lån hos Ponleur Kulam for at forbedre og udvide sin produktion, så hun kan hjælpe sin familie ud af fattigdom.

”Jeg håber, at produktionen af grøntsager og dyreavl vil blive større med tiden, så jeg kan hjælpe min familie, og så mine søstre kan komme i skole,” siger hun.

Af Pagna Sam
og Liv Lading Petersen


Læs mere

om arbejdet i Cambodja


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne