| Film om Leang |
|---|
| I 2008 blev der lavet en film (14 min.) om Leang: ”Fremtiden i dine hænder”, som kan bestilles i Folkekirkens Nødhjælps netbutik |
Da hun var 13, solgte hendes forældre hende til naboen, som tog hende med til et bordel ved Thailands grænse. Her skulle hun sælge sin krop til mænd.
Da hun nægtede blev hun truet med pisk og andre former for afstraffelse. Bagefter bedøvede de hende med sovemiddel. Da hun vågende var hun blevet voldtaget.
Leang prøvede flere gange at slippe væk det slaveagtige liv som prostitueret, men først efter tre års tvangsprostitution lykkedes det hende at stikke af fra bordellet.
Hun fik kontakt med en mand, der kendte et kvindekrisecenter, hvor den nu 16-årige pige søgte hen og blev taget godt imod.
Krisecenteret
|
| Leang på sykursus i januar 2010. |
Det næste års tid boede den unge kvinde sammen med andre kvinder på det beskyttede kvindecenter, der drives af Cambodia Womens Crisis Centre, CWCC, med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp.
Her fik hun en rådgiver, der hjalp hende med at bearbejde de traumer, hun sloges med oven på de tre år med voldtægter, mishandling og ydmygelser.
”I begyndelsen var hun meget stille og græd meget, og hun holdt sig for sig selv. Men efterhånden begyndte hun at tø lidt op," fortæller hendes rådgiver på kvindecenteret.
Leang gik i gang med en uddannelse som syerske.
Far ville sælge hende igen
|
| Leang har nu arbejde i et sy-værksted, hvor hun syr ting til en souvenirbutik. |
Undervejs tog hun flere gange hjem til sine forældre og søskende i en landsby flere timers busrejse uden for hovedstaden Phnom Penh.
”Jeg savnede dem, og ville gerne tilbage,” fortæller den unge pige.
Men mens hendes mor knoklede og var gravid med sit 9. barn, var faderen syg, og det blev snart klart, at hverken han eller moderen synes, at hun skulle flytte hjem.
I stedet for ønskede de, at hun skulle rejse op til en tante ved grænsen og arbejde.
Hendes rådgiver på kvindecenteret advarede Leang mod at følge forældrenes ønske. Hun var overbevist om, at de igen pønsede på at sælge datteren til et bordel.
Leang var ulykkelig og forvirret, men bestemte sig til sidst for at blive i Phnom Penh.
Job i souvenirbod
| Krisecentret |
|---|
| CWCC har siden 2000 modtaget støtte fra Folkekirkens Nødhjælp til arbejdet med at bekæmpe vold mod kvinder i Cambodja. Desuden har Operation Dagsværk og Roskilde Festival støttet organisationens krisecentre. |
Med uddannelsen som syerske skaffede kvindecenteret hende et job i deres egen souvenirbod.
I oktober 2009 flyttede hun fra kvindecenteret sammen med to andre piger hen på et værelse.
I foråret 2010 flyttende hun ind hos en familie, som hun kendte. Her betaler hun 25 dollars om måneden for kost og logi.
Hver morgen står hun op kl., 5 for at hjælpe med rengøring og opvask.
Derefter spadserer hun en halv time til arbejdet i souvenirshoppen, hvor hun tjener sin løn ved at sy pudebetræk, tøjdyr og tasker – alt sammen i silke.
Hun tjener mellem 60 og 150 dollars om måneden (350-800 kr.), afhængigt af efterspørgslen på varer.
Og så forsøger hun at spare sammen til en cykel. Men det er ikke nemt, fordi hun samtidig hun slås med hovedpine og tandpine, og flere gange har hun måttet bruge en del af sin opsparing på medicin.
Besøger sin familie
Tre gange har hun sendt penge hjem til sin ludfattige familie, som hun omsider er blevet forsonet med.
Hendes far er holdt op med at presse hende til at tage op til tanten ved grænsen, og hun tager jævnligt hjem på besøg.
”Jeg er så glad for, at min familie ikke længere er vrede på mig, men i stedet siger, de har ondt af mig, når jeg fortæller om mit hårde liv i byen. Og de siger, jeg skal passe på mig selv,” siger Leang.
Naboerne er også holdt op med at se skævt til hende og kommer nu for at sludre med hende, når hun er hjemme hos forældrene.