|
| Majs er den grundlæggende spise i Zimbabwe - derfor er store dele af befolkningen afhængige af en god høst og gode dyrkningsmetoder. |
Virkeligheden overgår fantasien. Med 100 amerikanske dollar på lommen kan man føle sig som milliardær i Zimbabwe dollar. Man får dog hurtig jordforbindelsen tilbage igen – en øl eller en liter benzin koster 10 millioner zimbabveanske dollar, hvis man ellers kan finde et sted at købe det. Der er mangel på alt
Zimbabwe er et forarmet land, hvor kun de færreste har råd til at opretholde en nogenlunde levefod. Inflationen er galopperende, priserne på almindelig fødevarer fordobles en gang om ugen.
|
| Tomme hylder og mangel på tiltro til femtiden |
Ingen mad
De offentlige lønninger kan slet ikke følge med, fordi regeringen stædigt fastholder en kunstig lav valutakurs, når folk skal aflønnes.
For at give folk råd til de mest basale fødevarer er forretningerne blevet påbudt at sælge majsmel, olie og andre almindelige fødevarer til priser som er langt under indkøbsprisen.
Butikkerne er næsten tomme, og de fleste ting bliver solgt i sidegaderne til en ubetalelig pris for den almindelige zimbabvianer.
Billig arbejdskraft
Zimbabwes veluddannede middelklasse flygter fra landet for at søge job i nabolandene, som alle glæder sig over den billige arbejdskraft der er til rådighed.
Denne hjerneflugt har alvorlige konsekvenser for Zimbabwes udvikling. Skolerne mangler lærer, og hospitalerne mangler læger og sygeplejersker.
Befolkningen er fastlåst i en situation, der bliver mere og mere desperat. Men de fleste er ude af stand til at bevæge sig. Næsten alt offentlig transport er stoppet på grund af mangel på benzin, men hospitalet ligger stadig seks timer væk til fods i en bagende sol.
Der findes håb
Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med lokale Christian Care om at give zimbabveanerne en bedre fremtid, hvor de kan klare sig selv og blive herre over sit eget liv. Og det er faktisk muligt.
Det kræver at folk ligger vanerne på hylden og vender tilbage til deres oprindelige landbrugsmetoder. Og det hjælper Cristian Care dem med.
Zimbabwe har traditionelt dyrket majs efter europæiske metoder, men der falder meget lidt regn i Zimbabwe, så derfor gælder det om at holde på vandet, så bøndernes afgrøder kan udnytte det bedst muligt.
Derfor kræves der helt andre dyrkningsmetoder, end man er vant til, men udbyttet er markant højere og arbejdsindsatsen markant lavere end traditionelt landbrug.
Via landbrugsundervisning og såsæd har mange fattige familier fået et bedre liv med mad på bordet og råd til at sende børnene i skole.
Christer Lænkholm har besøgt Zimbabwe