sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Forhandlinger træder vande
Print
Efter en uges klimaforhandlinger i Bangkok er verden ikke kommet tættere på en fair, ambitiøs og bindende klimaaftale.
08.04.2011

Mødet var det første efter det succesfulde topmøde i Mexico sidste år, og der var derfor forventninger om, at årets forhandlinger skulle køre videre i samme positive ånd.

Desværre stod det hurtigt klart, at der stadig er stor forskel på ambitionerne mellem forskellige lande.

U-lande: Skriv så under på den eksisterende aftale

Den eksisterende klimaaftale, Kyotoprotokollen, var ikke i fokus ved mødet i Mexico. Måske var det derfor, verdens lande kunne blive enige om en aftale.

I Bangkok har u-landene meget kraftigt fået markeret, at de rige lande bør leve op til deres eksisterende forpligtelser om at skrive under på en forlængelse af Kyotoprotokollen.

Kyotoprotokollen er ikke perfekt, men det er en eksisterende aftale, der fungerer, og hvor klimaet kommer først.

Mange rige lande ser hellere, at deres nationale interesser skal komme først, hvilket desværre også betyder lavere ambitioner.

Forhandlinger om hvad man skal forhandle om

Allerede fra dag et var det tydeligt, at der ville blive problemer med at nå enighed om dagsordenen for mødet.

Først på mødets sidste dag blev der enighed om en dagsorden, og der har derfor ikke været nogle forhandlinger med indhold.

Im Phallay, der repræsenterer Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere i Cambodja, siger: "Forhandlingerne er gået et skridt baglæns fra Cancun".

Den reelle diskussion handler dog ikke om en dagsorden men om, hvor ambitiøse klimaforhandlingerne skal være.

Skal man tage udgangspunkt i den aftale, der kom ud af Cancun - som var et kompromis, hvor alle store og kontroversielle spørgsmål var skubbet væk
- eller skal man forhandle videre ud fra den arbejdsplan, som landene vedtog ved klimatopmødet i Bali 2007?

Forhandlinger om en dagsorden kan synes uvigtige, men det, der reelt er på spil, er spørgsmålet om, hvor langt en klimaaftale skal række.

Klimamøder

Mødet i Bangkok er det første af en række møder i løbet af 2011.

Næste gang mødes verdens lande i Bonn, Tyskland, i juni.

Af Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne