sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Forening støtter minerydning
Print
Foreningen Danmark mod Landminer har til formål at skabe opmærksomhed om mineproblemet verden over. Men de samler også penge ind, som de donerer til praktisk minerydning. Folkekirkens Nødhjælp får nu glæde af nogle af de indsamlede penge.
23.11.2006 af Peter Høvring

Formanden for Danmark mod Landminer, Cecilie Boehm Feilberg, og generalsekretær Henrik Stubkjær underskriver aftalen om støtte til Folkekirkens Nødhjælps minerydning.

Foreningen Danmark mod Landminer har besluttet at donere 129.000 kroner til Folkekirkens Nødhjælps minerydningsprogram.

Beløbet dækker udgifterne til to minerydningshold i Burundi i fire måneder.

Aftalen blev underskrevet ved et møde i Folkekirkens Nødhjælps sekretariat i Nørregade. Her sagde generalsekretær Henrik Stubkjær blandt andet:

”Vores minerydningsprogrammer er inde i en proces, hvor vi prøver at få en større sammenhæng til det mere langsigtede genopbygnings- og udviklingsarbejde. I visse områder er det sådan, at vi ikke kan starte et ordentligt arbejde, før vi får ryddet landminerne.”

Kjeld Nørgaard kom tæt på med kameraet, da han ved selvsyn så Folkekirkens Nødhjælps minerydningshold i arbejde

Bestyrelsesmedlem i Danmark mod Landminer, Kjeld Nørgaard, lægger ikke skjul på, at det for ham havde været en stor oplevelse at se minerydnings-programmet i praksis.

”En ting er at læse om projektet, noget andet er at stå midt i det og se hvordan det fungerer. Det har efterladt mig et rigtig godt indtryk,” siger han.

Kjeld Nørgaard opholdt sig i Burundi i 14 dage og havde tid til at komme godt i dybden med minerydningsprogrammet.

”Det var meget spændende at komme helt ud på de yderste marker, hvor tingene lå, og hvor man kunne se, hvordan det påvirkede menneskene i dagligdagen.”

Danmark mod Landminer vil nu følge Burundi-programmet nærmere i den kommende tid.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne