Hjertet krymper sig mens hjernen prøver at forstå det, der udspiller sig for øjnene af mig.
Det er et underligt syn: bambus og grene dækket med en blanding af plastic, måtter, sække og tøjstykker.
Disse halvrunde og firkantede forhøjninger på marken – lige store nok til at give ly til nogle få mennesker – er tilflugtssted for tusinder af mennesker.
I de sidste to måneder er flere end 10.000 mennesker ankommet til Otash lejren på flugt fra angreb på deres hjem in Tulus og Buram distrikterne i Syd-Darfur.
Brændt ned til grunden
’Den 30. august klokken 6 om morgenen blev vores landsby angrebet af 100 uniformerede, bevæbnede mænd på kameler og heste og nogle i biler med store geværer’ siger Sherif, og fortæller om begivenheder, som alt for ofte har fundet sted i Darfur-konflikten.
’Angriberne stjal alt af værdi i vores huse,’ fortsætter han. ’Og hvis de opdagede en mand, blev han omgående skudt,’ tilføjer hans fætter Adam.
I tre dage var landsbyerne i El Amound el Adhdar i Buram distriktet under angreb. Alle 49 landsbyer blev brændt ned til grunden, 47 mennesker blev dræbt, heriblandt 15 børn, og knap 2.000 blev såret under angrebene.
’Vi har mistet mange slægtninge, især børn og gamle, og vi ved ikke,hvad der er sket med dem,’ fortæller Sherif. 400 personer er meldt savnet.
Dem, der kunne nå at flygte, tog deres får, køer og æsler med sig, men de blev angrebet igen under flugten til lejren og mistede alt. ’Selv vores tøj og sko blev taget fra os,’ sagde Sherif. ’Vi ankom til Otash lejren fuldstændig tomhændede.’
Pres på lejre
Lejren har ikke kapacitet til at hjælpe så stort et antal mennesker. Der er desperat behov for humanitær bistand.
Flere hundrede af de senest ankomne tilbragte mange dage i ly under store baobabtræer, før de kunne samle nok materiale til at bygge de små skure, som nu ligger spredt rundt i det støvede landskab. Nogle af dem, som kom i sidste måned, har nu fået lidt bedre hytter, men de er langt fra tilstrækkelige.
Der er ingen latriner til de nyankomne, flygtningene lider af diaré og malaria, og børnenes næser løber mere konstant end vandet i pumperne, som løber tør kl. 7 om aftenen. Der er stor mangel på basalt husholdningsartikler som gryder og sæbe.
ACT-Caritas og deres lokale partnerorganisation Sudanaid, som driver en skole i lejren, har udarbejdet en fælles vurdering af situationen. Hjælpeorganisationerne vurderer nu det øjeblikkelige humanitære behov og hvordan man kan iværksætte hjælpen.
Flygtningene i Otash lejren har ikke kun brug for humanitær bistand. ’Vi ønsker sikkerhed,’ fastslår Sherif. ’Vi besluttede at flygte til Otash-lejren for at få beskyttelse.’
Otash ligger nogle få kilometer fra byen Nyala, hvor der er politi, militær og fredsbevarende styrker fra den Afrikanske Union, men der er ikke 100 procent beskyttelse.
’Hvis kvinderne går uden for lejren for at samle brænde, kan de få problemer,’ siger Sherif, ’men det er dog bedre her end i landsbyen.’
’Hvad er den Afrikanske Unions rolle her? At beskytte eller bare at observere?’ spørger Sherif. ’Hvis Sudans regering ikke kan give mig fuld beskyttelse, så må den Afrikanske Union påtage sig ansvaret.’
Alle er bange for, at de militser som angriber kvinderne uden for lejren, vil driste sig til at komme ind i lejren og angribe dem. Der er intet hegn omkring lejren. Og de mænd, der angreb landsbyerne, er stadig bevæbnede.
Mange mener, at fredsaftalen tværtimod har ført til en optrapning af kampene og en fornyet serie af angreb på almindelige civile, som fortsat er de fleste ofre i konflikten.
’Jeg ved ikke hvorfor vi blev angrebet. Vi er almindelige borgere, som har boet i vores landsbyer i årevis,’ siger Sherif.
NB: Navnene på personerne er ændret af hensyn til deres sikkerhed.
Hvem er hvem?
De omtalte organisationer er alle samarbejdspartnere med Folkekirkens Nødhjælp
Action by Churches Together International (ACT) og Caritas Internationalis (CI) samarbejder om hjælp til indbyggerne i det kriseramte Darfur.
ACT International er en global alliance af kirker og kirkelige organisationer som arbejder for at redde liv og hjælpe katastroferamte samfund.
Caritas Internationalis er en sammenslutning af 162 katolske nødhjælps-, udviklings- og sociale organisationer, der arbejder i 200 lande og områder.