Esthers far vil gerne flytte hjem. Det har længe været hans drøm. Hans jord er der stadig, og han har været tilbage på besøg mange gange. Han overvejer
|
| Esther med hendes far og søskende. Familien blev kendt i Danmarksindsamlingen 2009 |
jævnligt at rejse hjem og begynde at dyrke jorden, så der er noget at leve af for hele familien. Men hvem skal så passe børnene i lejren, mens han bor og arbejder i marken mange kilometer væk?
Han har overvejet at efterlade de største børn i lejren og bare tage de yngste med. Men han frygter, at de største vil få svært ved at skaffe mad nok selv og desuden risikerer de at blive overfaldet, hvis de er der uden voksne. Det vil være urealistisk at tro, at naboerne i lejren har råd til at forsørge hans børn
Afgrøder er nødvendige for at forsørge familien
Det er ikke muligt for ham at forsørge alle børn derhjemme, med mindre han først har sået markerne til og første høst er i hus.
Sidste år – 2008 – rejste Lawrence hjem til sine marker og såede jordnødder. Men det lykkedes ikke at få en høst i hus, fordi han ikke kunne rejse frem og tilbage mellem lejren og marken. Så jordnødderne døde. Han tør ikke løbe an på den slags forsøg igen.
Mulighed for afgrøder og skolegang
Esthers far, Lawrence, fortæller, at nogle slægtninge allerede har etableret sig på egnen, og at de har tilbudt at huse Lawrence og alle børnene de første dage efter familiens hjemkomst. Nu glæder de sig til at dyrke cassava, sorghun, jordnødder, ris, cow peas etc.
Det er også muligt for alle børnene at gå i skole på hjemegnen, fortæller Lawrence.