sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Folkekirkens Nødhjælp overdrog minefri jord til landsby
Print
I landsbyen Mitondo i Congo fjernede Folkekirkens Nødhjælp 27 miner, så landsbyen igen kunne dyrke jorden. Det fine resultat blev fejret ved en ceremoni for nylig.
27.11.2009

Ved ceremonien blev 25 macheter, 25 hakker, 25 kg majs og 10 kg såsæd uddelt. Uddelingen var del af Folkekirkens Nødhjælps program P4P (Purchase for progress – indkøb for fremskridt) – et samarbejde med FAO og WFP.
Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

Det vrimlede med gæster i landsbyen Mitondo i Congo onsdag d. 10. november. Alle kom for at markere, at det igen er sikkert for dyr at græsse og landmænd at dyrke de marker, der ligger rundt om landsbyen.

Det har ellers været helt umuligt de seneste frem år, fordi risikoen for at træde på en mine var stor.

Alle husker tydeligt, hvordan Rose, en kvinde fra Mitondo, trådte på en mine og mistede sit ben.

Mineryddere i Mitondo

Men fra 21. april til 6. august 2009 har mineryddere fra Folkekirkens Nødhjælp arbejdet i området og har ryddet et område på i alt 7.471 m2. De fandt og neutraliserede 27 antipersonelminer, alle af typen TS-50.

Den ryddede jord omkring Mitondo bliver nu del af et fødevaresikkerhedsprojekt, som skal øge produktionskapaciteten for småbrugslandmænd i dette område og give dem bedre adgang til sikre lokale og regionale markeder, hvor de kan sælge deres produkter.

En lysere fremtid

Landsbybeboerne fra Mitondo kom til frigivelsesceremonien arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp og FN’s minerydningsorganisation (UNMACC – FN’s Mine Action Centre) d. 10. november.
Foto: Folkekirkens Nødhjælp.

De fine rydningsresultater og den deraf lysere fremtid blev fejret af mange deltagere ved en ceremoni, da den ryddede jord blev frigivet d. 10. november.

Blandt gæsterne var både Mitondos beboere og leder. Desuden kom ledere fra de nærliggende landsbyer, programmanageren fra FN’s Mine Action Centre (UNMACC), missionschefen for MONUC (FN-missionen i Congo), FAO Kabalo-projektlederen, projektlederen for Kabalo WFP og adskillige andre repræsentanter fra de lokale administrationer.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne