|
|
| Mange børn mister livet, fordi de synes, at ueksploderede granater (som på billedet) eller klyngebomber er spændende. I en kultur, som i årevis har haft krig som en del af hverdagen, udgør disse farlige krigs-efterladenskaber et tiltrækkende legetøj for især drenge. Ofte er eksplosionerne så kraftige, at andre, børn og voksne, trækkes med i døden. |
Klyngebomber består af cirka 200 mindre bomber, der spreder sig over et stort areal. De bomber, der ikke eksploderer, bliver liggende på jorden eller graver sig ned, og fungerer derefter som landminer.
Efter krig mellem Israel og den militante gruppe Hizbollah i sommeren 2006 forventes det, at der ligger én million klyngebomber i den sydlige del af Libanon.
| Om klyngebomber |
|---|
| En klyngebombe består af cirka 200 mindre bomber. Småbomberne kan sprede sig over et areal, der svarer til en fodboldbane. 30 procent af bomberne eksploderer ikke, når de rammer jorden. De lander i træer, ligger i haver eller graver sig ned i jorden. De eksploderer ved den mindste berøring. Brugen af klyngebomber er ikke forbudt.
Mere information: |
"Ved at fjerne klyngebomber, kan vi reducere antallet af dræbte eller sårede. 167 civile libanesere er allerede blevet dræbt eller hårdt invalideret af klyngebomber siden krigens afslutning," fortæller Christina Bennike. Hun er Folkekirkens Nødhjælps landerepræsentant i Libanon.
Det er en omfattende opgave at fjerne så mange bomber. Først ryddes de synlige bomber i beboelsesområder, for eksempel i træer, i haver og på veje. Derefter bliver områderne så finkæmmet, for at finde de bomber, der har gravet sig ned i jorden. Til sidst bliver marker og større arealer gennemgået.
Oplysning om miner
Mange libanesere ved ikke, at det er forbundet med stor fare at bevæge sig rundt på områder, der ikke er ryddet. Derfor sker mange ulykker på markerne, når mændene tager ud for at høste afgrøder. Ulykkerne kan også forekomme, når børnene samler en bombe op og tror, at det er et stykke legetøj.
Derfor er oplysning en meget vigtig del af arbejdet i Libanon. Folkekirkens Nødhjælp har udarbejdet er omfattende informationsmateriale til befolkningen, så de kan blive oplyst om faren ved klyngebomberne.
”Vi går ind i landsbyerne og fortæller folkene om faren ved klyngebomberne. Vi uddeler brochurer og for børnene laver vi dukkespil. Det er vigtigt at forklare børnene, at det er meget farligt at lege med ting, de finder på jorden.”
| Kort om krigen |
|---|
| Krigen mellem Israel og Libanon brød ud i midten af juli 2006. Hizbollah, en politisk-militær gruppe i Libanon, angreb israelske grænsevagter ved grænsen mellem Israel og Libanon. Hizbollahs formål var at kidnappe israelske soldater, der kunne udveksles med libanesiske fanger. Israel svarede igen ved at bombe Hizbollahs tilholdssteder i det sydlige Libanon. Ud over at ramme broer og veje, ramte de israelske bomber også civile mål. Hizbollah svarede igen ved at affyre raketter mod byer i det nordlige Israel. Krigen varede i en måned og flere tusinde blev dræbt eller såret under kampene. |
Forbud mod klyngebomber
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær, ser gerne et forbud mod klyngebomber indført.
”Vi opfordrer den danske regering til at gå forrest i kampen for at få forbudt brugen af klyngebomber. Det er et forfærdeligt våben. Hvis Danmark lægger sig i front, kan det være med til at påvirke verdensopinionen.”
Udover at være med til at forbedre sikkerheden for de mange civile libanesere, pointerer landerepræsentanten Christina Bennike, at Danmark vil genvinde opbakning i den muslimske verden ved at gå forrest for at forbyde brugen af klyngebomber.
"Jeg har selv oplevet stemningen i Libanon, og jeg tror, at det ville gavne Danmarks omdømme i de muslimske lande, hvis den danske regering gik aktivt gik ind for at forbyde klyngebomber. Det er et godt signal at sende, og jeg er sikker på, at det ville blive taget positivt imod i de muslimske lande,” siger hun.
Af Mikkel Bech, journalist, mbe@dca.dk