|
| Jacob Nielsen |
Krig i dag – i 2007 – er mindst lige så beskidt en affære, som da englænderne bombarderede København i 1807.
Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors var den 1. september med til at markere 200 året for dette bombardement. Hundredvis af besøgende kom forbi gården i Nørregade 13, hvor organisationerne fortalte om angreb med klyngebomber med temaet ”2007 – hvis København bombes…”.
Forfærdelige våben
Klyngebomber er hensynsløse våben, som ikke skelner mellem civile og soldater, understreger kampagneleder Stine Leth-Nissen fra Folkekirkens Nødhjælp:
”For hver 100 ofre, er de 98 civile. Selv om krig er forfærdelig, uanset hvordan den føres, er det en grov overtrædelse af de regler for krig, som vi kender fra international humanitær folkeret. Og derfor går vi sammen med Dansk Røde Kors for at få forbudt klyngebomber.”
Minerydder fra felten fortalte
Både børn og voksne hørte på, mens mine- og ammunitionsryddere fortalte om, hvordan klyngebomber rammer civilbefolkningen – og hvor vanskeligt og dyrt det er at rydde dem.
Sam Christensen har i mange år arbejdet i Folkekirkens humanitære minerydningsafdeling: ”Vi rydder lige nu i Libanon efter Israel i krigens sidste dage lod klyngebomber regne ned over det sydlige Libanon. Op mod 40 % af bomberne sprang ikke, og de ligger nu ueksploderede tilbage i landsbyerne og på markerne. De kan springe ved selv den mindste berøring og dræbe eller lemlæste de uheldige, der befinder sig i nærheden. Ofte er det børn, der finder bomberne”.
Alt imens de mange nysgerrige besøgende hørte om klyngebomber og deres forfærdelige konsekvenser regnede bomberne ned fra oven – heldigvis var det kun et simuleret angreb med bolde, så der var ingen tilskadekomne.