|
| Avihai Stollar, tidligere soldat i den israelske hær, fortæller om sin tid ide besatte områder. |
”Vi havde taget en palæstinensisk terrorist til fange. Han havde fået bind for øjnene, håndjern på og var blevet sat på nogle skarpe sten, vi havde fundet.
Vores øverste befalingsmand kom og så på ham, gik rundt om ham - og så slog han ham pludselig lige i ansigtet.
| Fyraftensmøde i Århus 10. sept. |
|---|
|
Mød Avihai Stoller 10. september kl. 19 på Klostertorv 6, 3. sal i Århus. |
Så begyndte de andre soldater at råbe og slå palæstinenseren, og til sidst sparkede jeg ham.
Jeg sparkede ham i ryggen, for jeg turde ikke slå ham i ansigtet, men alligevel klappede alle mine kammerater og slog mig på skulderen,” fortæller 26-årige Avihai Stollar lavmælt.
Breaking the Silence
Avihai Stollar viser interesserede danskere rundt i udstillingen ”Breaking the Silence”, som består af israelske veteraners fotos og vidnesbyrd fra tjenestetiden på den besatte Vestbred og i Gaza-striben.
Udstillingen er blevet til, fordi veteranerne vil have folk til at tage stilling til, hvad der foregår i de besatte palæstinensiske områder – i besættelsens navn.
En særlig militær logik
”De fleste af os er 17-18 år, når vi skal i hæren. Vores befalingsmænd uddanner os til – og tænder os på at komme i krig.
Den første dag i min militærtræning sagde vores befalingsmand: ”Der findes ingen bedre følelse end at dræbe en terrorist!”
Og så viste han os billeder af en død terrorist og sagde ”Nu skal vi vise palæstinenserne, at der er en ny sheriff i byen!”
I den alder kender man kun døden fra computerspil, og det skaber en speciel stemning, når de overordnede taler på den måde.
Til sidst ender man med selv at ville ta’ trofæer og vise billeder af det,” fortæller Avihai.
Udstationering på Vestbredden
Når de otte måneders militærtræning er slut, bliver de unge rekrutter ikke sendt i krig.
De bliver sendt til de besatte områder, hvor de skal stå på vagt fx ved checkpoints.
På Vestbredden findes hundredevis af faste checkpoints.
Hver dag etableres der nye checkpoints, som måske kun er i funktion en dag eller et par timer.
Uklare ordrer
|
| Nogle af de hundredevis konfiskerede nøgler fra palæstinensiske køretøjer. |
”Vi vidste ikke altid, hvorfor vi skulle sætte checkpoints op. Nogen gange fik vi bare at, at vi skulle forhindre palæstinenserne i at køre ind på en vej.
Så standsede vi trafikken, og hvis nogen brokkede sig, tog vi deres bilnøgler.
Hvis de var heldige, fik de nøglerne tilbage efter nogen timer – andre gange var de uheldige,” fortæller Avihai og viser en masse konfiskerede nøgler fra palæstinensiske biler.
Da kvikke palæstinensere begyndte at få lavet ekstranøgler, konfiskerede soldaterne bare bilernes sikringer.
”Så var det skægt at gå hen til bilerne med hele kassen med sikringer og sige ”Værs’go! Her har du din sikring igen,” – for der var jo ingen, der ku’ kende deres egne sikringer igen mellem de flere hundrede i kassen,” siger Avihai.
Kedsomhed, kedsomhed
De unge rekrutter står på vagt. Og det er ualmindelig kedsommeligt at stå på vagt!
”Om dagen er der i det mindste somme tider nogen unger, der kaster med sten – men om natten sker der ingenting.
Så begynder man nogen gange at skyde efter lygtepælene og vandtankene på tagene – eller folk, der er oppe på deres tag om natten,” fortæller Avihai.
De unge soldater begynder at lege med folk, gir dem ordrer. ”Gå derhen!” og ”Stil dig der!” – det er fuldstændig som et computerspil. Og følelsen af magt er vidunderlig – og vanedannende!
Fra humanist til ligeglad
Avihai kommer fra en veluddannet familie og har altid betragtet sig selv som humanist.
Men i hæren blev hans opfattelse af godt og ondt; sort og hvidt, helt forplumret. Alt blev gråt, og han selv blev ligeglad.
Alligevel blev han chokeret, da han havde været med til mishandlingen af den tilfangetagne palæstinenser.
”Og det standsede jo ikke dér. Vi blev jo ved. Vi skød folk - ved uheld, fejltagelser eller for små forseelser,” siger han.
Forråelse af samfundet
Hvad sker der med de unge mennesker, der har haft ubegrænset magt i tre år, når de forlader hæren som 20-21-årige?
”Efter hæren rejser de fleste af os til Asien eller Latinamerika og ryger en masse hash og gør alt muligt for ikke at forholde os til det, vi har gjort. Jeg så, hvordan tidligere soldater kan svine folk til i de lande, hvor vi rejser hen, til. Og så vidste jeg, hvad militæret gør ved folk,” siger Avihai.
Formålet med udstilligen
"Denne udstilling viser ting, jeg har været med til at begå. Den viser historien om besættelsen. Sådan ser den ud,” siger Avihai Stollar.
De mange fotos og vidnesbyrd fra tidligere soldaters tjenestetid på Vestbredden og i Gaza-striben skal få israelerne til at tage stilling til, hvad der foregår i de besatte palæstinensiske områder.
”Folk er villige til at sende deres sønner og døtre i hæren. Så skal de også vide, hvordan det ser ud,” siger Avihai.