© Michael Søby Andersen
|
| En undersøgelse af kvinders situation i fiskerlandsbyer har vist, at de er bogstaveligt talt udelukket fra at deltage i landsbyens beslutninger, selv om nogle kvinder har mulighed for at mødes i separate grupper. |
“Før tsunamien forlod vi ikke vore huse. Men det har virkelig ændret sig. Nu har vi selvtillid til at komme ud, sige noget og endda kæmpe for vores rettigheder.”
Sådan siger A. Mala fra landsbyen Ayyampettai, Cuddalore distrikt i delstaten Tamil Nadu. Ayyampettai er en af de landsbyer, hvor LWSI arbejder efter tsunamien, og hvor der er gennemført mange kapacitetsopbygningskurser og aktiviteter til styrkelse af kvinderne.
“Vi er ordentligt informeret nu. Ved møderne bliver kvinderne bedt om at sætte sig forrest og komme med deres synspunkter,” siger R. Shanthi fra den samme landsby.
I forbindelse med genopbygningsarbejdet har det for LWSI handlet om at starte projekter for bevidstgørelse, oplysning og uddannelse for at styrke kvinderne, sikre bedre sundheds- og sanitetsforhold og gøre landsbyerne mere modstandsdygtige over for katastrofer.
Særligt fokus på kvinderne
LWSI har opmuntret kvinderne til at engagere sig i mikro-kredit projekter ved at iværksætte gruppe-opsparing og åbne bankkonti for selvhjælpsgrupper.
Kvinderne er nu med i en selvhjælpsgruppe og føler sig stærke nok til at mødes med regeringsmyndigheder og NGO medarbejderne for at tale deres sag. I familien tør de også diskutere med deres mænd og får dem til at forstå deres synspunkter.
Selv blandt mændene bliver de bedre accepteret end før.
”Tidligere ville de ikke give os lov til at deltage i møder. Nu opfordrer de os til at deltage, selv om de ikke kan komme, så de kan få informationerne gennem os. Der er sket en tydelig og positiv holdningsændring hos mændene,” fortæller M Danamani fra landsbyen Ayyampettai.
Kvinderne tjener penge til familien
Mange af kvinderne er med i en gruppe, der støber lys. Den er oprettet af en lokal organisation. Kvinderne tjener 20 Rupees (ca. 3 kroner) om dagen.
Da flere kvinder gerne vil beskæftiges, er der nu oprettet en gruppe, der laver sæbe. Deres mænd er glade for den ekstra indtægt til familien.
Men før tsunamien ville de ikke have tilladt deres koner at gå på arbejde. Det har ændret sig.
“Selv om tsunamien er en katastrofe, så har den også medført positive forandringer,” siger Mala.
Ændringerne er dog ikke slået igennem alle steder. Kønsdiskrimination, brudepris, alkoholisme og vold i hjemmet fortsætter i både fisker- og ikke-fiskerlandsbyer i Tamil Nadus landdistrikter. Det kræver meget og hårdt arbejde, før der er en synlig holdnings-ændring overalt.
Men der er gjort en begyndelse, når der findes landsbykvinder som Shanti, som klart udtrykker sig sådan: ”Jeg vil ikke tvinge mine døtre til at gifte sig. De skal gøre, hvad de har lyst til. En mor skal være en ven for sine døtre.”
Rina Chunder,
Informations- og dokumentationsmedarbejder,
Lutheran World Service - India
Baggrund om kvinder og katastrofer
“Erfaringen viser, at i en hvilken som helst katastrofehjælpsoperation, i rehabilitering og katastrofeforebyggelse spiller kvinder en stor rolle, men de har meget lidt at skulle have sagt i beslutningsprocesserne – og værst ser det ud i traditionelle sociale og kulturelle sammenhænge.
En undersøgelse af kvinders situation i fiskerlandsbyer har vist, at de er bogstaveligt talt udelukket fra at deltage i landsbyens beslutninger, selv om nogle kvinder har mulighed for at mødes i separate grupper.
Indtil videre har meget få hjælpeorganisationer tilbudt genopbygningsaktiviteter specielt for kvinder, selv om man altid kan argumentere, at kvinder også har gavn af det, deres mænd får.
Men diskussionen her går ikke på hvad man kan få, men på retfærdig behandling af de to køn; det er en af måderne at sikre sig, at kvinderne styrkes til at spille en større rolle i genopbygningsfasen.
Det skal understreges, at kvinderne, som ikke selv fisker, spiller den væsentligste rolle i familien og i samfundet, både socialt og økonomisk. Det skal også huskes, at mange dalit-landsbyer har et stort antal kvindelige familie-overhoveder, som skal have særlig opmærksomhed. Heldet kunne tilsmile disse marginaliserede kvinder, hvis hjælpeindsatsen var mere kønsbevidst.”
Uddrag af et programstrategisk dokument:
Post Tsunami Disaster Mitigation / Prevention and Livelihood Programme, India: Folkekirkens Nødhjælp – India / Cuddalore.