sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Første sprængning i Libyen
Print
Netop som nyheden om Gadaffis tilfangetagelse og død kom frem, detonerede Folkekirkens Nødhjælps mineryddere den første samling af ueksploderede krigsrester.
21.10.2011 af Tobias Moe
© Ulrich Tietze
Misrata brød ud i spontan jubel, da nyheden om Gadaffis fald kom frem.

”Vi havde lige sprængt ladningen og var selv ret euforiske over, at det endelig var lykkedes at komme i gang med at destruere den ueksploderede ammunition, vi har samlet ind. Pludselig begyndte jublen at sprede sig rundt i byen.”

Indslag i tv-avisen

Se et indslag i tv-avisen, som har besøgt ammunitionsrydderne i Libyen.

Sådan beskriver operationel leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydningsteam i Libyen, Andy Mattingley, det øjeblik, hvor det gik op for Misratas befolkning, at Gadaffi var faldet.

Selvom minerydningslederen – ligesom de fleste af de libyere, han har talt med, hellere havde set, at Gadaffi var blevet stillet for en dommer, så glæder han sig over, at landet nu kan komme videre:

”Det er en god nyhed for Libyen og en god nyhed for os. Her i Misrata bliver situationen forhåbentlig mere stabil, og folk kan vende tilbage til noget, der ligner en normal hverdag. Flere af vores folk er lokale, og alt for ofte har de måttet afbryde deres arbejde for at begrave en slægtning, der er blevet dræbt i konflikten,” siger Andy Mattingley.

Tilbage til job og uddannelse

Men paradoksalt nok kan det også blive en udfordring for Folkekirkens Nødhjælps mineryddere i Libyen, når situationen normaliseres:

”Trafikken i og imellem byerne vil naturligt vokse, og folk kommer til at færdes i nogle af de områder, hvor der har været kampe. Det øger risikoen for ulykker. Derudover kan det blive sværere at skaffe mandskab. En del af vores folk er universitetslektorer, lægestuderende og håndværkere. De vil selvfølgelig ønske at vende tilbage til deres gamle job og uddannelser så hurtigt som muligt.”

Indsatsen fortsætter

Andy Mattingley understreger dog, at man nok skal sørge for at finde det nødvendige mandskab.

Derudover bliver indsatsen lettet af, at det nu efter flere måneders tilstedeværelse i Libyen endelig er lykkedes at få adgang til sprængstof, der skal til for at befri landet for de livsfarlige krigsefterladenskaber. Men det kommer til at tage tid:

”Vi kommer til at arbejde her i lang tid, måske flere år. I første omgang fortsætter vi uden for Misrata, hvor frontlinjen mellem Gadaffi-loyale styrker og oprørerne i langt id har ligget. Det er et enormt område, og der er store mængder ueksploderet ammunition, som vi hurtigst muligt skal have sikret og destrueret.”

Derudover skal teamet så snart som muligt vurdere, hvor stort behovet er for hjælp i Sirte, hvor den sidste del af krigen har udspillet. Det samme gælder for hovedstaden Tripoli, der dog umiddelbart er mindre hårdt ramt end de øvrige byer.

No flash image

Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne