|
| De polstrede bænke samles |
Den gamle lænkehund bag den blå metalport har opgivet at holde vagt. Det er simpelthen for varmt. Men tværs over gårdspladsen, inde i værkstedet bag de rå betonmure, sveder Bilimknam sønner over de køkkenbænke, de allerede skulle have været færdige med.
Møblerne, de laver, sælger nemlig godt på det lokale marked i Uzum Agash, en lille støvet landsby halvanden times kørsel fra hovedstaden Almaty i Kasakhstan.
Og Bilimknam og hendes familie har brug for pengene. Først skal lånet på 100.000 Tenge, cirka 4.600 danske kroner, plus tre procent rente pr. måned betales tilbage over de næste seks måneder. Så skal to forældre og ti børn mættes af fortjenesten.
”Der er altså ti familiemedlemmer at mætte?” klarer jeg i hurtig hovedregning trods 35 grader i skyggen.
|
| Bilimknam med møbelkataloget |
”Njet, njet. Babushka!” protesterer Ryash. Som kredit-sekretær i Moldir er hun vant til at checke låntageren grundigt. Og Bilimknam har skam også en gammel svigermor at tage hånd om.
Bilimknam har haft et hårdt liv. Som 66 år gammel hjemvendt flygtning med 10 børnefødsler bag sig har hun prøvet lidt af hvert. Men takket være lånene fra Moldir har hun nu fået fod under eget bord.
Hele familien kom tomhændede tilbage til Kasakhstan fra Mongoliet i 1996, efter at Kasakhstan var blevet selvstændigt. Bilimknams forældre flygtede for den russiske zar, da han i 1916 tvangsudskrev kasakhere til Ruslands krig mod Japan.
|
| Køkkenbordet med siddepladser er en sællert |
Midt på gårdspladsen kæmper tre store ællinger med fire røde høner om en plads i skyggen. Ællingerne går af med sejren bag det lave, røgsværtede friluftskomfur. Madlavningen foregår under åben himmel året rundt.
Ind imellem madlavningen sælger Bilimknam møbler på markedet. Så har hun et lille fotoalbum med. Her kan kunderne bladre i ’kataloget’ og bestille de borde, stole og bænke, der ikke står færdige på standpladsen. På den måde leveres de hurtigt.