| Foto: Lars Bertelsen |
Over 1.200 ledere fra FDF var samlet en weekend i september 2010 for at forberede sig på FDFs store landslejr til sommer, hvor 10.000 børn, unge og voksne tager på lejr sammen.
Søndag formiddag var der gudstjeneste for alle kursusdeltagerne med kollekt til ZAMBIA.
Det var både muligt at støtte projektet via sms og i små ZAMBIA-poser, som blev sendt rundt under den sidste salme – og begge muligheder blev flittigt benyttet.
De indsamlede penge går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med retten til mad i Zambia.
Indsamling frem mod landslejren
På kurset blev der også sat gang i indsamlingen til projektet frem mod landslejren.
Alle deltagere fik en plakat med koen Berta med hjem. På plakaten opfordres FDFerne til at sætte mønter på Bertas hale i kredshuset frem mod landslejren.
"Vi er meget spændte på hvor lang Bertas hale bliver på landslejren. Det kommer jo helt an på hvor meget kredsene går op i det, men vi håber selvfølgelig i ZAMBIA-udvalget, at ideen vil blive godt modtaget", fortæller Sara Springborg, som er formand for landslejrens missionsprojektudvalg.
Af Sara Springborg, projektleder i FDF
FDFs missionsprojekt ZAMBIA
er et samarbejde mellem FDF, Folkekirkens Nødhjælp og Silkeborg Højskole.
