sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Flere penge fra Danmark
Print
Folkekirkens Nødhjælp vil søge Udenrigsministeriet om mindst fem millioner mere til nødhjælp i Pakistan
20.08.2010 af Linda Nordahl Jakobsen

En læge hjælper tilskadekomne ved en mobil sundhedsklinik, som Folkekirkens Nødhjælps partner CWS står for.
FOTO: Ghulam Rasool/CWS-ACT

”Der er tale om en langtidskatastrofe i Pakistan. Det er jo en del af landets ”spise-kammer” med kæmpe landbrugs- og fjerkræproduktion, som er blevet ramt af de massive oversvømmelser.

Desuden er en del af de oversvømmelsesramte områder de samme områder og landsbyer, som blev ramt af det store jordskælv i 2005. Det er en dobbelt ulykke for rigtigt mange mennesker, ” siger Folkekirkens Nødhjælps katastrofekoordinator Erik Johnson.

Flere bevillinger velkomne

Folkekirkens Nødhjælp hilser udenrigsminister Lene Espersens udmelding torsdag ved et hastemøde i FN om, at Danmark regner med at komme op på mere end 63 millioner kroner til nødhjælp til det katastroferamte Pakistan velkommen.

”Situationen vil være kritisk for hundredtusinder af mennesker i mindst et år frem, og der er brug for al den hjælp, vi kan få, og mere til. Folkekirkens Nødhjælp arbejder også via vores internationale netværk ACT Alliance på at få nødhjælpspenge fra EU,” siger Erik Johnson.

Folkekirkens Nødhjælp har allerede sendt tre millioner kroner fra en særbevilling fra Danida til partnere i Pakistan.
Læs hvordan pengene bruges

Verdens største oversvømmelseskatastrofe

Ifølge FN’s seneste tal er oversvømmelseskatastrofen i Pakistan den mest omfattende verden nogen sinde har set.

Op mod 20 millioner mennesker er berørt af katastrofen. Det svarer til over en tiendedel af landets befolkning.

FN anslår, at mindst otte millioner pakistanere har brug for akut hjælp.

Den internationale hjælp er kun langsomt på vej - sammenlignet med andre katastrofer, der har så voldsomt et omfang, skriver Reuters Alertnet.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne