|
| Den 47-årige fisker Kathirkamathamy ved det hav, der opslugte hans kone og 3-årige barnebarn. Bag ham står hans 17-årige søn. |
Han har altid elsket havet, men da tsunamien slog til ødelagde den alt, hvad han havde bygget op gennem et hårdt liv på kysten
Synet af den ti meter høje bølge glemmer han aldrig. Kathirkamathamy Samythamby stod udenfor sit lille røde murstenshus blot hundrede meter fra havet.
Han var klar til at gå i kirke, som de gjorde hver søndag. Inden for var hans kone og barnebarn på tre år også ved at være klar til at gå.
"Jeg kiggede ned mod havet og så en frådende enorm bølge, der kom lige mod os. Den var højere end træerne. Jeg skreg til min kone, at hun skulle skynde sig ud og råbte til mine børn, at de skulle løbe alt, hvad de kunne" fortæller den 47-årige fisker sagte.
Den tamilske families hus lå blandt 120 fiskerfamilier på en lille ø mellem fastlandet og østkysten af Sri Lanka, hvor flodbølgen ramte med fuld styrke.
|
| 11-årige Nalayini foran familiens midlertidige bolig - et telt. |
Løb for livet
"Da far sagde løb, så løb jeg løb alt, hvad jeg kunne. Min storebror løb med og alle flygtede skrigende," fortæller hans datter, 11-årige Nalayini.
"Vi nåede over på den anden side, men jeg kunne se, at min mor og far ikke var kommet med. Så blev jeg virkelig bange," siger Nalayini.
Imens kæmpede Kathirkamathamy for sin kones og barnebarns liv.
Han ser ned i jorden, da han stille fortæller, hvordan han forsøgte at holde sin hustru og barnebarn fast ved at gribe om stammen på en kokospalme.
Hvordan trykket fra den brusende vandmasse pressede dem ud af hans greb.
Og hvordan han en sidste gang så sin kone i live, før hun forsvandt i bølgerne. Hun holdt stadig fast i barnebarnet.
Da han så hende igen var der gået fire dage. Hun blev fundet mere end tre kilometer væk – død. Barnebarnet omkom også.
Familien Samythamby er blandt de familier, som Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner, Det Nationale Kirkeråd, NCC, er med til at hjælpe for nogle af de penge, som danskerne har givet efter flodbølgen i Asien.
Fiskeren og hans familie har fået tøj, mad, medicin og koge- og køkkenudstyr, mens regeringen har stillet et areal til rådighed for en lejr, hvor der nu bor 441 mennesker.
"Jeg har fisket siden jeg var femten. Jeg har altid elsket havet og troede, at jeg forstod det. Nu bliver jeg bange, hver gang jeg tænker på havet," siger Kathirkamathamy.
Han vil hellere flytte lidt ind i landet og så gå en halv time hver morgen for at komme ud og fiske.
Mange af de andre fiskere har det på samme måde som den 47-årige fisker.
Alle i lejren venter på, at regeringen udpeger det sted, hvor 186 familier kan bygge nye huse.. Det bliver sandsynligvis lige bag lejren, hvor hver familie vil få et lille stykke jord.